23948sdkhjf

Sweco i front: Rådgiverhold skal give bud på fremtidens renseanlæg i hovedstadsområdet

Vinderholdet skal over de næste år undersøge tre scenarier for strukturen for renseanlæg i hovedstadsområdet

Spildevandsselskabet Biofos har fundet det rådgiverteam, som skal udarbejde en analyse for fremtidig placering af renseanlæg i hovedstadsområdet. 

Med Sweco i spidsen skal teamet over de næste år undersøge tre scenarier for strukturen for renseanlæg i hovedstadsområdet for at sikre rensekapaciteten frem mod 2075.

- Hovedstadsområdet vokser og der kommer mere og mere nedbør. Samtidig kommer der øgede krav til rensekvaliteten af spildevandet og øgede forventninger til renseanlæggenes rolle i den grønne omstilling, siger adm. direktør i Biofos, John Buur Christiansen, i en pressemeddelelse og tilføjer: 

- For at imødekomme udfordringerne og sikre vandmiljøet på den lange bane er det afgørende, at vi allerede nu går i gang med forberedelserne for at sikre kapaciteten.

Rådgiverholdet tæller Sweco Danmark, Codex Advokater og Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Biofos renser og udvinder spildevand fra hovedstadsområdets cirka 1,2 mio. indbyggere.

Tre scenarier 

Første skridt er at analysere tre forskellige scenarier for strukturen for renseanlæg i hovedstadsområdet nærmere. 

De tre scenarier er:

- Uændret placering af de tre renseanlæg

- Renseanlæg Lynetten nedlægges og et nyt etableres på Prøvestenen

- Renseanlæg Lynetten nedlægges og flyttes til Renseanlæg Damhusåen, der udbygges tilsvarende

Kilde: Biofos

- Formålet med analysen af de tre scenarier er en nødvendig, yderligere detaljering og afklaring af beslutningsgrundlaget, inden der kan tages beslutning om den fremtidig placering af renseanlæg i hovedstadsområdet, forklarer Susanne Juhl, formand for Biofos.

- De tre scenarier skal gøres sammenlignelige, blandt andet gennem samfundsøkonomiske konsekvensberegninger og samtidig skal deres klimapåvirkning belyses særskilt og indgå i beslutningsgrundlaget, uddyber hun.

Det er Biofos bestyrelse, der har besluttet, hvilke tre scenarier som skal undersøges nærmere.

Når analysen er udarbejdet, forelægges den for bestyrelsen sammen med anbefalinger til det videre arbejde. Bestyrelsen udarbejder på det grundlag en indstilling til de 15 kommuner i ejerkredsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094