Boligbyggeri til 82 millioner i Nyborg
Spaden gik tirsdag i jorden til det nye Lilleskov, 48 boliger til funktionshæmmede i Nyborg. Casa Arkitekter er arkitekt og totalrådgiver på projektet.
- Byggeprojekterne her i Nyborg er kommet i stand efter en meget lang dialog med pårørende, med kommunen, med naboer og med forskellige statslige myndigheder. Derfor kan vi altså virkelig glæde os i dag, når vi tager første spadestik til Lilleskov. Det er det største enkeltprojekt i regionens fornyelse af de sociale tilbud. Derfor tør jeg godt sige, at Lilleskov bliver stort, sagde regionsrådsformand Carl Holst ved første spadestik.
Byggeriet, der har en pris på 82,6 mio. kr., er et af de sidste projekter i første fase af planen om at opgradere de sociale botilbud i Region Syddanmark, som regionsrådet vedtog for fire år siden.
Genbruger materialer
Opførelsen af det nye Lilleskov slutter i oktober 2014. Til den tid kan beboerne flytte fra deres nuværende enkeltværelser med fælles toiletfaciliteter og ind i moderne toværelses lejligheder med eget bad og toilet. De nye boliger vil give beboerne mulighed for at invitere familie og venner på besøg i deres egen bolig, og boligerne får en fleksibel væg mellem stue og soveværelse, så størrelsen af det enkelte rum kan justeres efter behov og ønsker.
Erstatningsbyggeriet er så miljømæssigt korrekt som muligt, og der genbruges mursten fra det eksisterende byggeri på grunden. Derudover anvendes der solceller til at dække en del af strømforbruget, og der arbejdes på at få plantet græs på tagene til afledning af overfladevand.
Det nye Lilleskov er tegnet af Casa Arkitekter fra Odense, og ingeniør på projektet er Grontmij.
De ti entrepriser på byggeriet er gået til ti firmaer fra Fyn og Sydjylland:
Råhusentreprisen: Anthon Knudsen, Egtved A/S, Egtved
Murerentreprisen: Jorton, Odense
Tømrerentreprisen: Carsten Knudsen, Ringe
Tagentreprisen: Ryslinge Tagdækning
Malerentreprisen: Petersen & Andersen, Søborg
Anlægsgartnerentreprisen: Birkely, Nyborg
Storkøkkenentreprisen: Bent Brandt, Aarhus
El - og ABA entreprisen: El-team Fyn, Odense
VVS-entreprisen: GK Rør, Odense
Ventilationsentreprisen: Bravida, Odense
Råhusentreprisen: Anthon Knudsen, Egtved A/S, Egtved
Murerentreprisen: Jorton, Odense
Tømrerentreprisen: Carsten Knudsen, Ringe
Tagentreprisen: Ryslinge Tagdækning
Malerentreprisen: Petersen & Andersen, Søborg
Anlægsgartnerentreprisen: Birkely, Nyborg
Storkøkkenentreprisen: Bent Brandt, Aarhus
El - og ABA entreprisen: El-team Fyn, Odense
VVS-entreprisen: GK Rør, Odense
Ventilationsentreprisen: Bravida, Odense