23948sdkhjf

Stor interesse for omdannelse af Odense

Sommeren igennem har mere end 5000 lagt vejen forbi Fra Gade til Bys røde Infoboks på Fisketorvet i Odense.
Udstillingen om omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i Infoboksen er de seneste måneder blevet besøgt af en skønsom blanding af interesserede odenseanere samt danske og udenlandske turister.

Rigtigt mange har også været interesserede i de spændende fund fra den arkæologiske udgravning på Vilhelm Werners Plads lige overfor Infoboksen.

En Infoboks – to udstillinger
Lørdag d. 17. august var den travleste i Infoboksens levetid med 1400 gæster på fire timer. En kombination af spændende arkæologiske fund, åbent hus i udgravningen og en udstilling af blomsterkunstneren Uffe Balslev, har lokket ekstra mange gæster indenfor.

Infoboksens faste informationsmedarbejder fik da også hurtigt travlt med de mange interesserede gæster:

- Mange kommer fordi de har hørt om de fine fund fra udgravningen, men der er stadig også rigtigt mange, der kommer for at se, hvordan byen kommer til at se ud i de kommende år, og hvordan omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade kommer til at forløbe, siger Kirsten Linde Larsen og fortsætter:

- Det fungerer rigtigt fint med de to sideløbende udstillinger. Lige meget hvilken en af dem, du kommer ind for at se, så får du en ekstra oplevelse med hjem, og det er vores gæster generelt set meget glade for.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078