23948sdkhjf

Servodan overtager Unotech

Sønderborg-virksomheden Servodan A/S har netop overtaget Unotech A/S i Køge.
Opkøbet er en investering i fremtiden og vil sikre store synergier på en række områder – ikke mindst markedets mest attraktive produktportefølje inden for intelligent lysstyring i kommercielle bygninger, skriver Servodan i en pressemeddelelse.

- Overtagelsen af Unotech er noget nær det ”perfekte match” for begge virksomheder, fortæller Leif Petersen, adm. direktør i Servodan A/S.

- Servodan vil være det fortsættende selskab, som med en meget attraktiv portefølje af produkter til intelligent lysstyring vil være særdeles godt rustet til kraftig vækst både på hjemmemarkedet og på vores eksportmarkeder, hvor Norge, Sverige og Belgien er de primære, siger han.

Et stærkt ægteskab
I Danmark har både Unotech og Servodan reelt serviceret næsten de samme målgrupper.

- Især på udviklingsområdet står vi uhyre stærkt med Servodan og Nikos store udviklingskapacitet, som Unotech komplementerer på en række specialiserede områder, hvor vi historisk set ikke har været så stærke. Derfor er ”ægteskabet” mellem Servodan og Unotech et rigtig godt match, da vi så at sige samler det bedste fra to verdener hos Servodan, konstaterer Leif Petersen.

Tilførsel af muskler og kompetence
På grund af Unotechs begrænsede ressourcer har virksomheden i nogen tid søgt efter en egnet partner, som man kunne forene kræfterne med.

Det fortæller Henrik Norén, der er adm. direktør hos Unotech A/S.

- Med Servodan har vi fundet en partner, som kan tilføre Unotech nyttige kompetencer og stor erfaring inden for projektering af lysstyring, support og service på højeste niveau, samt ikke mindst markant større muskler inden for produktudviklingen, som er mit ”hjertebarn”, siger Henrik Norén.

Ingen foreløbige ændringer
På kort sigt sker der ikke de store ændringer i forretningerne, hverken hos Servodan eller hos Unotech.

Driften i begge selskaber kører videre som hidtil, hvilket vil sige, at alle eksisterende aftaler og forpligtelser videreføres, og at produkterne sælges som hidtil under de eksisterende bestillingsnumre.

- Vi har nedsat en taskforce, som i de kommende fem-seks måneder arbejder med integrationen af Unotech i Servodans forretning, således at de to forretninger og brands på et tidspunkt bliver til ét, nemlig Servodan, siger Leif Petersen fra Servodan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078