23948sdkhjf

Installatørkæmpe fortsætter med at vokse

Zahle & Co. A/S er nu en del af MH Elektric A/S, som indgår i InstallatørGruppen

InstallatørGruppen bliver større og større. 

Senest har MH Elektric, som netop er en del af InstallatørGruppen, overtaget el-installationsfirmaet Zahle & Co. beliggende i Herlev og Farum. Virksomheden består af 10 montører og tre lærlinge, skriver InstallatørGruppen i pressemeddelelse.

Zahle & Co. bliver et datterselskab under MH Elektric, som gør sig i el indenfor service, renovering, nybyg og anlægsopgaver samt områder som fiber- og datanetværk, solpaneler, ladestandere, energioptimering og belysning. 

Ifølge daglig leder i Zahle & Co., Torben Flagsø, er virksomhederne "et enormt godt match".

- Mark (direktør i MH Elektric, red.) og jeg har samme tilgang til ledelse og et rigtig godt samarbejde med hinanden, så jeg ser det som en fordel at blive en del af MH og at kunne trække på de kompetencer, den større kapacitet og den tekniske ekspertise, som MH besidder. 

- Vi ser meget frem til samarbejdet med både MH og de andre selskaber i InstallatørGruppen, siger han. 

Netop Torben Flagsø fortsætter den daglige ledelse af Zahle & Co.

Mark Hansen, direktør i MH Elektric, fremhæver, at partnerskabet med Zahle & Co. vil styrke virksomhedens tilstedeværelse på markedet og sikre en mere "omfattende geografisk dækning". 

MH Elektric er en af de 11 oprindelige installationsvirksomheder, som sammen med kapitalfonden FSN Capital skabte InstallatørGruppen. Gruppen blev myndighedsgodkendt i marts 2023.

 

InstallatørGruppen

InstallatørGruppen blev etableret i marts 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber, ventilations- og kølesystemer.

Målet er at skabe en landsdækkende markedsleder. Over for Licitationen har gruppen oplyst, at de går efter at købe et til to selskaber om måneden og samlet nå op på 30 selskaber ved udgangen af 2025.

InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.

Med i gruppen er:

  • Ib Andersen VVS A/S
  • Ribe VVS Entreprise
  • T. Jespersen Ventilation ApS, Greve
  • Leon Petersen VVS & Gas, Ishøj
  • Dansk Klimateknik, Vejle
  • Alvent Ventilation, Rødovre
  • Blikkenslagerfirmaet Jesper Hansen, Brøndby
  • Wecon El-, data- og fibernetinfrastruktur, Karlslunde
  • MH Elektric, Kvistgård
  • Kjellerup Group, Silkeborg
  • John Jensen VVS, Hedehusene
  • GL VVS a-s, Herlev
  • EL Team Fyn
  • CH VVS, Rødovre
  • Byens VVS & Blik Odense
  • A-Comfort, Køle- og energisystemer, Køge
  • Halsnæs Smeden A/S, Hundested
  • Kronjyllands El-service ApS
  • Viggo Ravns El-forretning A/S
  • Bad Experten A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084