23948sdkhjf

Cowi har markant vækst i nyt årsregnskab: Tre områder trækker op

Danmarks næststørste rådgiver fortsætter sin vækst og går frem på både top-og bundlinje. Især infrastruktur, vedvarende energi og industribyggeri viser gode takter i en turbulent tid, lyder forklaringen

Trods uro på den globale scene og ustabile markeder realiserede Danmarks næststørste rådgivende ingeniørvirksomhed en organisk vækst på 9 pct.

Omsætningen hos Cowi lød i 2023 således på 7,9 mia. kr. 

- Ordrebogen svulmer, og væksten er især sket i Danmark, Norge og i Nordamerika, siger adm. direktør Jens Højgaard Christoffersen til Licitationen.

- Især infrastruktur og industribyggeri oplever forsat vækst. Og vores fokus på at arbejde sammen med vores kunder om at omstille os til en mere bæredygtig fremtid er begyndt at give resultater. Og det er ikke bare noget, jeg siger. Det er også det, tilbagemeldingerne fra kunderne går på, tilføjer Cowi-direktøren.

Store byggerier

Han understreger, at det især sker på kernemarkederne og inden for strategisk prioriterede sektorer som vedvarende energi, klimatilpasning og vand, store byggerier - og så infrastruktur, hvor også både det nordamerikanske (blandt andet som følge af statsstøtte-ordninger, red.) og asiatiske marked er i vækst.

Jens Højgaard mener derfor, at "strategien indtil videre har ramt rigtigt", hvilket også er direkte afspejlet i en bundlinje, der i det forgangne år blev forbedret med 76 mio. kr. sammenlignet med året før.

Lønsomheden (EBIT-marginen) steg til 4,4 pct. mod 4,2 pct. året før, mens årets resultat voksede med 48 pct. til 236 mio. kr. - fra 160 mio. i 2022, der notorisk var et hårdt år for branchen, ikke mindst for datterselskabet Arkitema, der led hårdt under det fastfrosne svenske boligmarked.

Ordrebogen voksede desuden med 25 pct. til 6,3 mia. kr., mens omsætningen steg med 7 pct. til 7,9 mia. kr.

- Den geopolitiske situation har selvfølgelig påvirket en del af vores kunder undervejs, men trods vanskeligheder synes jeg, at 2023 viser, at den underliggende forretning udvikler sig positivt, siger Jens Højgaard Christoffersen.

Læs meget mere om Cowis årsregnskab hos vores søstermedie, Licitationen

COWI
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 7.858 7.326
Resultat af primær drift (EBIT) 343 306
Resultat før skat 374 247
Årets resultat 236 160
Aktiver i alt 4.032 3.706
Egenkapital 1.653 1.513
Antal ansatte 7.997 7.501
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: regnskab REGNSKABER
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.812