23948sdkhjf

MTH-entreprenør bygger 118 almene boliger på Amager

KAB begynder inden længe at bygge Generationernes Byhus i Ørestad Syd

Endnu et alment boligprojekt er på vej i Ørestad.  Det almene boligselskab KAB begynder inden længe med at bygge Generationernes Byhus med 118 almene boliger på Asger Jorns Allé i Ørestad Syd, og det bliver fælleskabsorienterede muligheder for øje.

Totalentreprenør på boligprojektet er Enemærke & Petersen, oplyser KAB i en pressemeddelelse.

Som navnet indikerer, er idéen med huset, at forskellige beboergrupper bor side om side i byggeriet, som kommer til at indeholde boliger af forskellig størrelse til både unge, familier og seniorer. Tanken er, at mennesker på tværs af generationer skal give værdi til hinanden gennem fællesskaber i et hus, som er designet til at fremme møder mellem mennesker.

Stueetagen i Generationernes Byhus indrettes til fællesarealer for beboerne, men også til aktiviteter, som åbner sig og rækker ud mod det lokale liv i området. 

KAB har solgt tre af de store erhvervslokaler i stueetagen til Cufadan Ejendomme, som vil indrette lokalerne så de bliver velegnede for restauranter og caféer.

Reddet af udvidet maksimumbeløb

Generationernes Byhus har været længe undervejs, og projektet stødte i processen ind i en næsten uoverkommelig udfordring. 

I sommeren 2021 måtte Boligforeningen 3B opgive at gå videre med byggeriet, fordi økonomien ikke kunne hænge sammen. Projektet blev ligesom mange andre ramt af de voldsomt stigende byggepriser og kunne ikke realiseres inden for de almene byggeprojekters maksimumbeløb. Huset måtte igennem en spareplan og var et af de byggerier, der bliver reddet på stregen af den politiske aftale, der blev indgået i september 2022 og gav mulighed for at gå op til 20 pct. over maksimumbeløbet.

- Vi stod reelt overfor et stop for alment nybyggeri med de gældende maksimumbeløb. Det her eksempel viser, at den ekstra finansiering er afgørende for at få enderne til at mødes, og spaden i jorden til nye almene boliger i den nuværende økonomiske virkelighed, sagde Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, da projektet fik nyt liv i juni 2023.

Streetfood fortsætter midlertidigt

Den grund, hvor Generationernes Byhus skal bygges, har i de seneste år været brugt til midlertidige aktiviteter. Det har skabt liv i området. Beboerne har blandt andet kunnet hente aftensmaden i de midlertidigt opstillede foodtrucks, og plantekasser, økoskab og opholdsarealer har dannet rammen for møder mellem beboerne i Ørestad Syd.

De fem foodtrucks, som udgør "Ørestad Streetfood", er blevet en stor succes blandt beboerne, og derfor har Ørestad Syd Borgerforening, Københavns Kommune og By & Havn arbejdet for, at det midlertidige initiativ kan rykke til nabogrunden på Asger Jorns Allé og placeres på Københavns Kommunes brolagte fortovsareal.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11