23948sdkhjf

Bravida vinder opgave til mere end 200 millioner

Teknikentreprenøren skal udføre installationerne i udbygningen af Nordhavnstunnelen

Joint-venture partnerskabet Besix-Mth JV har tildelt Bravida Danmark opgaven med at udføre installationerne i udbygningen af Nordhavnstunnelen.

Det skriver Bravida Danmark i en pressemeddelelse.

Virksomhedens forretningsområde Special Projects – Project Management Office (PMO) har været med til at udvikle projektet, og teknikentreprenørens vundne opgave går blandt andet på installationer af vvs, el, ventilation, vejbelysning og lyssignaler.

- Vi er stolte af at være en del af dette storstilede projekt, hvor vi skal bruge kompetencer fra flere dele af vores organisation. Det er resultatet af en lang udbudsproces, og det bliver en spændende opgave, der kræver samarbejde mellem forskellige fag og regioner inden for Bravida, siger Nikolaj Bøhmer Jensen, der er regionsdirektør for Entreprise Øst hos Bravida Danmark.

Hos Besix-Mth JV ser man frem til at fortsætte samarbejdet:

- I projektets forberedende arbejde har vi haft et tæt samarbejde med Bravida og ser frem til at fortsætte det gode partnerskab, siger Michael Benedict Thulstrup, deputy project director hos Besix-Mth JV. 

Projekterings- og planlægningsarbejdet er ifølge pressemeddelelsen allerede i gang. Produktionen påbegyndes i 2024 og forventes afsluttet i sommeren 2027, hvor tunnelen afleveres til Vejdirektoratet, der er bygherre på opgaven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094