23948sdkhjf

Kendte ansigter vil have næste bid af Aarhus Ø

Aarhus Kommune er klar med udbuddet af den næste store del af de bynære havnearealer, Aarhus Ø

En kendt kvartet kan få en nøglerolle i udviklingen og udbygningen af Pier 3, den næste store del af de bynære havnearealer på Aarhus Ø. Det skriver Stiften.dk.

En kvartet af markante navne og firmaer har ifølge avisens oplysninger dannet et team, der vil byde ind på arealet, hvor Molslinjen tidligere havde terminal.

Der skulle være tale om Kilden & Hindby og Heartland A/S, Anders Holch Povlsens holdingselskab, samt ejer af Bricks A/S, Martin Busk, og et unavngivent pensionsselskab.

Ingen af de navngivne firmaer vil kommentere oplysningerne overfor Stiften.dk.

Mest meddelsom er Martin Busk:

- Jeg ser med interesse på udbuddet af Pier 3. Derudover har jeg ingen kommentarer til det på nuværende tidspunkt, udtaler han til avisen.

140.000 - 180.000 kvm

Aarhus Kommune har netop sendt Pier 3 i udbud. Målet er en omdannelse af havnearealerne til ny bydel på kanten mellem vandet og bykernen.

Første skridt bliver at finde frem til, hvem der evner at lave en udviklingsplan for arealerne og herefter – sammen med Aarhus Kommune - danne et arealudviklingsselskab, der skal gøre planerne til virkelighed.

Samlet skulle der åbnes for at bygge 140.000 - 180.000 etagekvadratmeter på Pier 3.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094