23948sdkhjf

Stort arkitektfirma får ny markedschef

Skal styrke Erik Arkitekter i Odense og på Fyn

Da rådhusklokkerne ringende 2024 ind, blev Palle Bo Rasmussen ny partner og markedschef hos Erik arkitekter i Odense.

Hermed vil tegnestuen fem afdelinger fordelt over hele landet have endnu bedre fat i arkitekturen og markedet i Odense og på Fyn mere generelt.

- Vi ser et stort potentiale i Fyn og Odense især, som de seneste år har gennemgået en spændende forandring, siger direktør i Erik, Bitten Munk Warmdahl, i et opslag på LinkedIn og fortsætter:

- Vi er allerede i byen med 20 arkitekter og bygningskonstruktører, og vil gerne i højere grad være en del af det lokale miljø på Fyn. Vores ønske er derfor at forankre tegnestuen endnu bedre og brede vores tilbud af arkitektydelser mere ud.

Erik Arkitekter åbnede kontor i Odense i 2020. Tegnestuen har desuden afdelinger i Viborg, København, Aarhus og Aalborg.

Blandt de største

Palle Bo Rasmussen, arkitekt maa, har flere års erfaring med opgaver indenfor blandt andet transformation, bolig, erhverv og sundhed. Som arkitekt har han arbejdet med både store og mindre projekter og har en god portion salgs- og udviklingserfaring.

- Jeg tror på, at en arkitektvirksomhed med så høj en faglighed og et så bredt kompetencefelt som Erik, har en stor berettigelse på det fynske marked, påpeger den nye markedschef og partner.

Erik Arkitekter er landets ottende største arkitektfirma målt på omsætning og nummer syv med hensyn til ansatte, viser seneste udgave af brancheanalysen Byggeriets Top, som Licitationen - Byggeriets Dagblad står bag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094