23948sdkhjf

Lån penge til infrastruktur: Danmark overdrager investeringsfond til Færøerne

Investeringsfond, der blandt andet låner penge til infrastrukturprojekter, bliver formelt færøsk i 2025

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, har onsdag skrevet under på en hensigtserklæring om overdragelse af Investeringsfonden for Færøerne, som blandt andet yder lån til forbedring af infrastruktur.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Den forventes overdraget 1. januar 2025.

Fonden har været administreret af Færøerne siden 1976, men bliver inden længe altså også formelt færøsk.

Den har tidligere udlånt penge til etablering af undersøiske tunneler på Færøerne samt til det færøske flyselskab Atlantic Airways.

I hensigtserklæringen hedder det, at Danmark og Færøerne ønsker at styrke samarbejdet yderligere:

- Regeringen og landsstyret deler visionen om, at Færøerne i størst mulig udstrækning får den fulde rådighed over anliggender, som vedrører Færøerne, står der.

Mette Frederiksen udtaler desuden i pressemeddelelse, at der skal være et "ligeværdigt samarbejde" mellem Danmark og Færøerne.

Aksel V. Johannesen siger, at det har været et ønske fra skiftende færøske landsstyrer formelt at få investeringsfonden på færøske hænder.

- Jeg er meget glad for, at regeringen nu imødekommer vores ønske, siger han i pressemeddelelsen.

Der har onsdag været afholdt rigsmøde, og det er i den forbindelse, at underskrifterne er blevet givet.

Fondens aktiver udgjorde lidt over 650 millioner kroner ved udgangen af 2022, står der i pressemeddelelsen fra Statsministeriet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11