Universitet vil bygge 100 m. højt vartegn
En hvælvet bue bliver kendetegnet, når Aalborg Universitet bygger det største og mest avancerede Over The Air (OTA) laboratorium i verden.
- Vi er i fuld gang med at undersøge, hvad det kræver af tilladelser. Vi håber på, at vi får lov til at etablere buen som vigtig del af et laboratorium, der på alle måder bliver unikt på verdensplan, siger professor Gert Frølund Pedersen, som leder den store antenneforskningsgruppe ved Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer.
Etableringen af antennelaboratoriet koster et stort tocifret millionbeløb. Både staten, universitetet, instituttet, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og diverse fonde bidrager med midler til byggeriet og indkøb af udstyr.
Men penge er kun en del af ligningen. Den nødvendige indsigt til at konstruere laboratoriet, så det er funktionelt og fremtidssikret, kommer blandt andet fra de rekordstore forskningsprojekter på mobil-området, som antenneforskerne har kørt.
Professor Gert Frølund henviser især til de seneste fire års erfaringer fra det højteknologifondsstøttede 4GMCT-projekt til 90 millioner, hvor forskerne i samarbejde med internationale virksomheder som chipproducenten Intel og testudstyrsproducenten Agilent har forbedret udviklingen og afprøvningen af den tekniske indmad til mobiltelefoner, som er på vej på markedet.
- Det nye laboratorium er et naturligt næste skridt, som vil give os helt nye muligheder, vi ikke har i dag, samt gøre os endnu bedre til at måle de ting, vi gør i forvejen. Det bliver det største og mest avancerede Over The Air (OTA) laboratorium i verden. Der er meget få på verdensplan, der kan måle i den størrelsesorden, vi får mulighed for med den 100 meter høje bue. Det vil også være interessant for de virksomheder, vi samarbejder med, vurderer Gert Frølund Pedersen.
Det bekræfter direktør Per-Hartmann Christensen fra den danske afdeling af Intel, som har deltaget i det store 4G-forskningsprojekt under Højteknologifonden:
- Det er vigtigt for os at kunne efterprøve idéer og beregninger med faktiske målinger. Det bliver der enestående gode muligheder for i Aalborg, når planerne om det nye laboratorium er gjort til virkelighed. På den måde er der også noget i det for forbrugerne. Vi og andre får mulighed for at lave bedre løsninger til dem.
Antenneforskerne på AAU er primært kendt for deres indsats for mobiltelefoner, men Gert Frølund Pedersen understreger, at der er bredere perspektiver i den teknologi, der kan afprøves i det nye laboratorium. Mobiltelefoner og tabletcomputere er ganske vist oplagte mål for nye integrerede løsninger, men de vil også havne i biler, køleskabe og alt andet, der i fremtiden vil blive koblet på internettet.
Derfor er fleksibilitet en nødvendighed i designet af det nye laboratorium.
- Der bliver mulighed for at køre store og tunge antenner ind på tonstunge biler og rotere dem i alle retninger. En central del af laboratoriet bliver en opstilling, der kan sende fra 256 forskellige retninger på en syv meter stor kugle. Desuden får vi en opstilling, hvor der kan sendes fra en antenne på den 100 meter høje bue, og der kommer en mulighed for at sende fra laboratoriet direkte op til en satellit uden generende refleksioner fra omkringliggende bygninger. Endelig kommer der en traditionel antenneopstilling med en afstand mellem antennerne på næsten 20 meter, hvilket bliver det absolut største i Danmark, fortæller Gert Frølund.
Antennelaboratoriet vil altså give forskerne mange nye muligheder. Men forinden er der store udfordringer i at få det designet og etableret.
- En del af det handler om tilladelser og praktiske forhold som istapper, der kan falde 100 meter ned. Så det skal gennemtænkes. Men der er også tekniske udfordringer i at tage højde for skyggevirkninger fra taghullet samt i at kalibrere den syv meter store kugle med 256 antenner og 512 kabler, så målingerne fra den bliver nøjagtige, siger Gert Frølund Pedersen, som håber på at være kommet langt med planerne i slutningen af året.
Fakta:
• 100 meters buen bliver ikke i sig selv en del af radioudbredelsen, og derfor kan den fremstilles i beton, stål og glas.
• Buen skal bruges til placering af antenner, som kan sende signaler ned i det radiodøde rum i laboratoriet. Det er vigtigt med stor afstand mellem sender og modtager, uden at der slipper refleksioner af signalerne med ned i rummet. Det gør det muligt at teste meget store antenner i rummet - eller antenner, der er fordelt over et stort område som på en bil.
• 100 meters buen bliver ikke i sig selv en del af radioudbredelsen, og derfor kan den fremstilles i beton, stål og glas.
• Buen skal bruges til placering af antenner, som kan sende signaler ned i det radiodøde rum i laboratoriet. Det er vigtigt med stor afstand mellem sender og modtager, uden at der slipper refleksioner af signalerne med ned i rummet. Det gør det muligt at teste meget store antenner i rummet - eller antenner, der er fordelt over et stort område som på en bil.
