23948sdkhjf

Nordsjællandsk prestigeprojekt skal løfte foden fra speederen

AP Pensions planer for 210 nye boliger i Helsingør ser ud til at kræve en ændring af fartgrænsen

Pensiondanmarks planer om 210 nye boliger på de tidligere stadionareal i Helsingør, kaldet Sommarivagrunden, kræver en ny lokalplan.

Byggeriets placering ved Nordre Strandvej, Lokalbanen og Blokhusvej udfordrer dog planerne. Vejstøjen ligger nemlig over grænseværdien.

Det skriver SN.dk på baggrund af en aktindsigt i lokalplanprocessen og kontakten mellem Helsingør Kommune og Pensiondanmark.

Da pensionsselskabet i foråret 2022 indgik en købsaftale for grunden til en værdi af 154 mio. kr., var det nemlig med betingelse af, at en ny lokalplan kunne komme på plads. Og det kan støjproblematikken spænde ben for.

Hvis støjen skal ned på et acceptabelt niveau, skal farten også ned på vejene. En hastighedsnedsættelse på 10 km på Nordre Strandvej er således på bordet, og politiet, der skal sig god for fartændringen, skulle være venlig stemt om end intet er afgjort endnu.

Spændende arkitektur og bæredygtighed

Da Helsingør Kommune i 2022 godkendte Pensiondanmarks tilbud på den tidligere stadiongrund var det med løfter om en ny cirka 210 boliger stor bydel, hvor spændende arkitektur og bæredygtighed spiller en hovedrolle.

- Projektet, der har fokus på fællesskaber og bæredygtighed, er også et stærkt landskabsprojekt, der samtidig giver adgang til den omkringliggende by med respekt for vores kulturarv, sagde borgmester Benedikte Kiær dengang om vinderprojektet.

Det vindende projekt havde Pensiondanmark leveret i samarbejde med Holscher Nordberg Architects, Tegnestuen Lokal, SLA landskabsarkitekter, Aaen Engineering og Transition.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094