23948sdkhjf

Fremgangsrig entreprenør skifter topchef

Iris Hovmøller har netop overtaget rorpinden hos Roskilde-entreprenøren Gorm Hansen A/S

Roskilde-entreprenøren Gorm Hansen A/S har fået ny adm. direktør i skikkelse af Iris Hovmøller. Hun overtog posten 1. december. 

Ændringen i den absolutte top kommer efter nogle fremgangsrige år for anlægsentreprenøren. På blot fem år er medarbejderstaben mere end fordoblet, så virksomheden i dag har mere end 140 ansatte. 

Den store vækst fik sidste vinter Gorm Hansen A/S til at iværksatte en organisationstilpasning og sætte gang i udvidelse af direktionen.

I januar indtrådte tidligere produktionschef Jacob Nielsen som produktionsdirektør, og i oktober tiltrådte Camilla Rossini Welms som økonomidirektør. 

Nu er næste strategiske træk taget med udnævnelsen af Iris Skov Hovmøller som adm. direktør. Hun har de seneste 11 år varetaget rollen som HR- og administrationschef i virksomheden og skal nu sikre virksomhedens udvikling gennem sin nye rolle.

- Vi er i gang med en spændende udvikling, som jeg ser frem til at bygge videre på. Min fornemmeste opgave er er at sætte en ensartet kurs for firmaet, så vi alle fortsætter i den samme retning, siger Iris Skov Hovmøller i en pressemeddelelse.

Direktionen hos Gorm Hansen A/S består nu af direktør og hoved hovedaktionær Morten Hovmøller, adm. direktør Iris Skov Hovmøller, økonomidirektør Camilla Rossini Welms og produktionsdirektør Jacob Nielsen.

Bestyrelsen er ligeledes blevet udvidet med to nye bestyrelsesmedlemmer i form af Henrik Ostenfeld Larsen og Henriette Holmberg Olsen.

Fremgangen i Gorm Hansen A/S kan - som beskrevet tidligere på ugen - aflæses i seneste årsrapport. Overskuddet var således på 19,9 mio. kr. efter skat i perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 mod et plus på 10,9 mio. kr. i regnskabsåret 2021/22.

Over de tre foregående år var Roskilde-entreprenørens overskud vokset fra plus på under en halv million i 2018/19 til resultater på henholdsvis 7,1 mio. kr. og 8,6 mio. kr. i de to følgende år. 

Gorm Hansen A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 33,7 21,6
Resultat af primær drift 26,4 14,6
Resultat før skat 25,6 14,1
Årets resultat 19,9 10,9
Balancestatus 119,2 87,7
Egenkapital 41,1 27,7
Antal ansatte 89 81
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078