23948sdkhjf

HM Entreprenør sælger ud efter opkøb af konkursramt konkurrent

Hverken inventar eller kundekartotek var vigtigst, da Michael Mortensen fik Harry Andersen & Søn i sigtekornet i forbindelse med en konkurs

Mangler du en minigraver, eller måske en snerydder? Så kan du snart få fingre i det og meget andet overskydende materiale efter det konkursramte entreprenørfirma Harry Andersen & Søn.

Sælgeren er HM Entreprenør, der handlede hurtigt, da Harry Andersen & Søn gik konkurs i efteråret.

Kort efter skifterettens konkursbehandling meldte den store østjyske entreprenør sig hurtigt som køber.

Men da Michael Mortensen, indehaver af HM Entreprenør, fik Harry Andersen & Søn i sigtekornet, var det ikke den konkursramte konkurrents inventar eller kundekartoteket, der primært vakte interesse, men hovedsageligt muligheden for at overtage erfarne medarbejdere. De blev efterfølgende trukket fra Grindsted til Horsens.

Overtagelsen af konkursboet medførte derfor en del overskudsmateriel, som ikke indgår i købers forretning. For at rydde overskudslageret - og omdanne materiel til kontanter – er man gået auktionsvejen.

- Udover at slippe for alt besværet ved at sælge overskudsmaterialet, er hastigheden for afvikling af overskudsmateriale er auktionsprocessen transparent, da bud og priser vises åbent, udtaler Michael Mortensen i en pressemeddelelse.

Han påpeger samtidig, at selskaber skærere lageromkostningerne ved at sælge overskudsmateriale.

Interesserede kan byde på cirka 300 lots med eksempelvis entreprenør- og landbrugsmaskiner i form af sneryddere, minigravere og traktorer.

Sammenfald i opgaver

Harry Andersen & Søn A/S blev etableret af Harry Andersen i 1935. Selskabet havde cirka 70 ansatte ved konkursen, hovedkontor i Grindsted og flere igangværende projekter. Firmaet arbejdede blandt andet for kommuner, virksomheder og Vejdirektoratet.

HM Entreprenør blev stiftet i 1971 af Henning Mathiassen og overtaget af Michael Mortensen i 2008. HM Entreprenørs kerneområder er jord, kloak, beton og belægning. Kunderne er offentlige, kommunale, forsyningsselskaber, hovedentreprenører og private virksomheder.

Så både kundegrupperne og opgaverne indenfor anlægsbranchen var dermed grundlag for integrationen mellem to entreprenørvirksomheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079