23948sdkhjf

A. Enggaard bygger til kunst- og designkraftcenter i Aarhus

Helt nyopførte bygninger skal huse centrale designaktører i Aarhus

I Sydhavnskvarteret i Aarhus er der taget første spadestik til byggeriet af tre nye bygninger, som skal være et nyt kraftcenter for byens kunst- og designaktører. Blandt de nye beboere vil være Det Jyske Kunstakademi, VIA University Colleges designuddannelse og Lifestyle & Design Cluster.

Den Aalborg-baserede entreprenørvirksomhed A. Enggaard skal opføre bygningerne.

Rektor for Det Jyske Kunstakademi, Søren Taaning, er begejstret for koncentrationen af design- og kunstkompetencer ét sted i Aarhus by. 

- Vi står et sted, hvor vi som by fremadrettet skal byde på mere end bare shoppemuligheder i Aarhus centrum, men i højere grad også på kulturelle oplevelser og bydesign i særklasse. En samling af kunst- og designaktørerne i byen kan understøtte denne udvikling, og derfor er jeg meget begejstret for både visionerne bag og timingen for byggeriet, udtaler Søren Taaning i en pressemeddelelse.

Samspil mellem aktører

Dorte-Pia Ravnsbæk, uddannelsesdekan ved VIA University College, ser ligeledes frem til de nye muligheder.

- Jeg ser et stort potentiale i samspillet med de aktører, der flytter ind i Sydhavnen og vores studerende, der med deres viden og nysgerrighed er med til at drive ikke kun erhvervsudviklingen i Aarhus, men i hele samfundet, siger Dorte-Pia Ravnsbæk. 

Lifestyle & Design Cluster vil også få en fremtrædende plads i det nye kvarter. Betina Simonsen, direktør for clusteret, ser en mulighed for brobygning mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

- Vi vil gerne styrke vores del af det kreative miljø i Aarhus, hvor vi kan forbinde SMV’er inden for livsstilsbranchen med vidensinstitutioner. De kan i endnu højere grad blive en del af de netværk, vi skaber og deltage i nogle af de innovations- og lærings-forløb, vi etablerer, siger cluster-direktør Betina Simonsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157