Nyt murerfirma vil konkurrere med de store
Steffen Bertram fra Assens er startet op som selvstændig murer med lagerfaciliteter hos en lokal tømrer.
- Jeg er kun mig selv i firmaet, så det er klart, at jeg ikke har en hel masse udgifter, som lidt større murerfirmaer har. Derfor mener jeg også, at jeg er meget konkurrencedygtig på prisen, siger han til lokalavisen.
Han satser på de lidt mindre arbejdsopgaver såsom badeværelser, vandskuring af huse samt mindre tilbygninger. Indtil videre er virksomheden bosiddende på Falkevænget sammen med svigerfar, der er selvstændig tømrer.