23948sdkhjf

Kendt fond forærer havnebad: Nu er det klar til indvielse

Havnebadet Sønderborg åbner i næste uge og skal gøre området endnu mere interessant for gæster og turister

Vinterbadere kan meget snart se frem til at tage de første dyp i Sønderborgs nye havnebad. 

Det åbner nemlig den 6. december efter godt et års byggeri. 

Havnebadet er en gave til byen fra Bitten & Mads Clausen Fonden, og håndværkerne fra C. C. Design A/S afleverede projektet i oktober. 

Hos borgmester Erik Lauritzen er der glæde at spore:

- Havnebadet vil gøre Sønderborg-området endnu mere interessant for gæster og turister på besøg, men også styrke vores fælles bestræbelser på at få endnu flere til at flytte hertil, siger borgmesteren i en pressemeddelelse. 

Tre bassiner på tale

Havnebadet ligger i Alssund i den nordlige ende af Sønderborg Havn, og det kan rumme op til 250 gæster ad gangen. 

Det er delt op i tre bassiner, hvor det største måler 25 meter på den længste side. Dertil kommer omklædningsfaciliteter og sauna.

Midterbassinet er et udspringsbassin, mens det mindste er for de små. Børnebassinet får som det eneste en fast bund, og her vil vanddybden være 30 cm. 

"Under vandoverfladen kommer der kraftigt net i siden af alle bassiner. Det skal forhindre badende i at dykke ind under broerne og ud i sundet", lyder det i pressemeddelelsen. 

Her fremgår det videre, at nettet også vil kunne stoppe marsvin, sæler og større fisk i at forvilde sig ind i badet. 

"Det vil ikke hindre gennemstrømningen, der skal holde badevandet frisk", fortsættes det. 

En fødselsdagsgave til byen

Hos Bitten & Mads Clausens Fond er man også glad for, at havnebadet nu står klar og kan indvies.

- Det er en stor glæde, at vi nu kan overdrage det færdige havnebad. I første omgang nok især til glæde for vinterbaderne, men havnebadet indeholder også en udvidelse af den samlede havnepromenade, hvor alle kan gå en tur. Vi håber at rigtig mange af byens borgere og besøgende vil få glæde af havnebadet, siger Per Egebæk Have, bestyrelsesformand Bitten & Mads Clausens Fond.

Havnebadet blev givet i forbindelse med fondens 50 års fødselsdag. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094