23948sdkhjf

Kendt tegnestue har momentum i en tid med pipeline-bøvl

Arkitekterne Christensen og Co. styrker bundlinjen og fastholder sin position - i en branche præget af letpåvirkelige omsætninger

Med sine 38 medarbejdere holder den københavnske tegnestue Christensen og Co Arkitekter A/S (CCO) skindet på næsen i regnskabsåret 2022/23.

På baggrund af et årsresultat på 1.558.690 kr. - mod 1.029.796 kr. i 2021/22 - konkluderer ledelsen i den netop offentliggjorte årsrapport, at selskabet leverer et tilfredsstillende resultat.

"Vi udviser økonomisk stabilitet, men den generelle opbremsning i byggebranchen, herunder udskydelse af igangværende projekter, medfører en langsommere projektafvikling og langsommere udvikling i projektpipeline", lyder det blandt andet i ledelsesberetningen fra arkitekterne.

"Fastholder vores position"

Det har gjort bemandingsplanlægningen mindre effektiv og virksomhedens omsætning mere påvirkelig. En skæbne, selskabet deler med andre størrelsesmæssigt tilsvarende arkitekter.

Christensen & Co. er da også gået fra gennemsnitligt 43 beskæftigede i 2021/22 til nu 38.

Men at tegnestuen har et fornuftigt bundtræk er der, at dømme efter årsregnskabet, fortsat tydelige tegn på. Resultatet før skat har således foretaget et spring opad med 555.603 kr. og egenkapitalen er vokset fra 5 mio. kr. til 5,6 mio.

"Vi fastholder fortsat en stærk markedsposition i Danmark indenfor vores særlige fokusområder, byggerier til avancereret forskning og uddannelse, skoler og kulturhuse", lyder det fra ledelsen i årsrapporten.

Ikke mindst undervisnings-, forsknings- og kulturbyggerier er en indarbejdet del af tegnestuens dna med aktuelle projekter som eksempelvis bygning 116 og bygning 202 (Life Science) på DTU.

Udlandsdrømmen lever

Selskabet har de seneste år også søgt ud i verden og har i indeværende regnskabsår lukket flere internationale aftaler:

"Vi fortsætter vores strategiske markedsindsats udenfor Skandinavien og opnår løbende kvalificering til flere internationale udbud", lyder det i ledelsesberetningen.

Det har resulteret i flere læringsprojekter - som p.t. er i gang - i både Holland og Canada. Til sidstnævnte hører opgaven med at tegne og projektere studieboliger til University of Toronto.

Tilbage står, også for Christensen og Co., at de fortsat høje renter og begrænset råderum hos de offentlige bygherrer samt generel usikkerhed i byggebranchen medfører en forventelig mere ustabil pipeline.

Christensen & Co Arkitekter A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22
Valuta
Bruttofortjeneste 26,8 28.9
Resultat af primær drift 1,9 1,4
Resultat før skat 2.0 1,4
Årets resultat 1,6 1.0
Egenkapital 5,5 5,0
Antal ansatte 38 43
Kilde:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078