Ny generation af bore- og skrueløsninger

Ved udviklingen af en ny generation af skrueløsninger i M18 Fuel One-Key-serien har Milwaukee-folkene især haft fokus på at øge iskruningshastigheden, øge sikkerheden og muligheden for at tilpasse maskinerne til de aktuelle opgaver.
Den nye slagboremaskine og den nye bore-/skruemaskine er kompakte med længder på henholdsvis 175mm og 173 mm. Det gør det muligt at komme til selv på trange steder.
De to maskiner er udstyret med justerbart Autostop, som kan tilpasses mellem lav, medium og høj følsomhed. Funktionen betyder, at maskinen stopper næsten øjeblikkeligt, når boret sætter sig fast og samtidig undgår man overrotation under brug.
Med batteri vejer slagboremaskinen 2,2 kg mens bore-/skrumaskinen vejer 2,1 kg.
Begge maskiner har integreret One-Key, som giver mulighed for at synkronisere værktøjet trådløst med en mobilenhed eller stationære computer via den gratis One-Key app. Brugerne kan uploade data og historik til at oprette brugerdefinerede rapporter, finde ud af hvor og hvornår værktøjet sidst blev set og spore værktøjets brugs- og serviceintervaller. Dermed kan One-Key hælpe til med at maksimere oppetiden og holde styr på lagerbeholdningen.

Den nye ¼ ” slagskruemaskine, som har også integreret One-Key, betegnes af Milwaukee som den mest kraftfulde i sin klasse med et maks. befæstelsesmoment: 226 Nm.
Maskinen er designet en aftrækkerkontrol, der forbedrer kontrollen under opgaven uden at gå på kompromis med kraften. Værktøjet har også det specialiserede Tri-LED lys, som giver bedre udsyn og et mere lysstærkt arbejdsområde. Slagskruemaskine har også en selvskærende skruefunktion, som giver mulighed for individuel kontrol under arbejdet.
Slagskruemaskinen vejer med batteri 1,7 kg