23948sdkhjf

Træ i alle sorteringer i ny flagskibsbutik

Johannes Fog åbner et 4000 kvm stort byggecenter i Lyngby

Byggecenterkæden Johannes Fog slår dørene op til en ny 4.000 kvm forretning i Lyngby, hvor motorvej E47 nærmest løber ind i butikken.

- Hos Fog ved vi, at tid er altafgørende for vores kernekunder - håndværkerne, siger adm. direktør Carsten Ludvig i en pressemeddelelse.

- Vores omdrejningspunkt har derfor været at skabe et state-of-the-art byggecenter, der ikke alene fremmer håndværkernes mulighed for at opretholde en effektiv arbejdsdag, men som også tilbyder dem bekvemmeligheden i, at de med ét stop har alt, hvad de skal bruge inden for rækkevidde, fortsætter direktøren.

Johannes Fog fortæller videre, at butikken vil være lagerførende i træ i alle sorteringer, og i bygningen er der flere etager, hvor byggematerialer til alt fra ”under terræn og op til skorstenstag” er at finde. Butikken vil have over 20.000 varenumre.

Ambitionerne i Lyngby er også i skorstenshøjde. Johannes Fog vil ikke bare være et state-of-the-art byggecenter, centret skal også binde byen sammen.

- Vores vision er at skabe et samlingspunkt, hvor alle – fra studerende til private gør det selv folk og professionelle håndværkere – kan få opfyldt sine behov, siger direktør Carsten Ludvig.

Således klargøres kollegieværelser til områdets studerende sammen med boldbaner på toppen af parkeringshuset, som ligger i forbindelse med den nye forretning. 

Her ligger butikken

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109