23948sdkhjf

Duo sætter gang i boligbyggeri nær supersygehus

Entreprenøren er allerede i gang med projektet, hvor en tidligere juletræsplantage bliver boligområde

Blot en kilometer fra det kommende supersygehus, Nyt Aalborg Universitetshospital, har to selskaber med erhvervsfolkene Peter Høfler og Michael Jensen som bagmænd, købt en større erhvervsgrund.

Her vil de sammen opføre 43 rækkehuse på 110 kvm med enten 3-4 værelser, som skal stå klar til udlejning og indflytning i starten af 2025.

- Vi har købt den 12.575 kvm store erhvervsgrund, hvor vores totalentreprenør på projektet Vestergaard Construction allerede er gået i gang med kloak- og gravearbejdet, udtaler Michael Jensen, adm. direktør i Egonsminde Invest, der primært bygger rækkehuse.

Området er navngivet Bartelsgaard. Der har tidligere været juletræsplantage og endnu tidligere æbletræsplantage.

Ejendomsfirma og tøjmand

Egonsminde Invest A/S, som er ejet af Michael og Gitte Jensen, har sammen med firmaet Teejays PH Holding ApS, hvor tøjrigmanden Peter Høfler er eneejer, købt grunden øst for Aalborg.

Sælger er Christian og Hanne Greve, indehaver af GreveParken, der har solgt en stor del af deres erhvervsgrund fra, hvor der nu bygges rækkehuse.

- Det har været en længere proces, så fra erhvervsgrunden blev sat til salg og til lokalplanen blev vedtaget, er der gået cirka tre år, fortæller Frank Jensen, direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, der har formidlet salget af erhvervsgrunden, i en pressemeddelelse.

- Køber har selv været med til at påvirke projektet, og der har været en hel del dialog med kommunen, men også med de lokale borgere, der har gået meget op i, at det nye boligprojekt passer til det omkringliggende, hyggelige landsbymiljø med dejlig natur i nærheden, fortsætter han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093