23948sdkhjf

Milliarddyrt feriecenter rykker åbningen

Prisen er allerede vokset med et trecifret millionbeløb. Nu må gæsterne vente adskillige måneder på at få adgang til ferieparken 

Med folkene bag industrikæmperne Danfoss og Linak som hovedkræfter opføres det 190 hektar store feriecenter Nordborg Resort på Als.

Men nu er åbningen udskudt i adskillige måneder. Det skriver Finans.dk.

- Sidste vinter blev vi forsinket, og det har vi ikke formået at indhente. Det er primært regn, der har forsinket os, fordi vi af den grund har været nødsaget til at lave en masse ændringer. Samtidig viser virkeligheden sig også oftest at være en anden, når først entreprenørerne kommer om bord, forklarer Niels Feerup, direktør for Nordborg Resort, til Finans.dk.

Den planlagte åbning, der tidligere var sat til starten af 2024, er allerede flyttet til november. Nu er det ændret igen til marts 2025.

Nordborg Resort - Fase 1

Nordborg Resort på Als har været undervejs siden 2012, hvor Bent Jensen, ejer af Linak, og Peter Mads Clausen, formand for fonden bag Danfoss, har arbejdet for at gøre ferieresortet til en realitet.

Linak ejer 70 pct. af aktiekapitalen i Nordborg Feriepark Holding A/S, mens resten ejes af Bitten og Mads Clausens Fond. Derudover er også Sønderborg Kommune med i projektet.

  • Anlægsinvestering 1.376 mia. kr.
  • 440 feriehuse: Cirka 34.000 kvm
  • Overdækket bycenter: 7.500 kvm
  • Indendørs water park: 7.200 kvm
  • Øvrige bygninger: 1.300 kvm
  • 27.500 kvm parkeringsarealer
  • 140 m Pier
  • 1.000 meter strandpromenade
  • 11.000 meter veje samt 3.900 meter stier
  • Areal 190 hektar

Entreprenørselskabet Hoffmann står for at opføre feriecenteret, der i første fase får cirka 440 feriehuse, et overdækket bycenter på 7.500 kvm og en næste lige så stort indendørs vandpark.

Prishop på trecifret millionbeløb

Forsinkelsen er ikke den eneste udfordring, Nordborg Resort er stødt på, siden spaden gik i jorden på det nordlige Als i maj 2022.

I september sidste år kom det således frem, at prisen var vokset betragteligt.

Da Hoffmann indgik kontrakt på første etape af feriecentret i marts 2021, var prisen 1,3 mia. kr. Nu skulle der bruges et ekstra trecifret millionbeløb, hvilket bragte prisen op på cirka 1,5 mia. kr.

– Prisstigningerne påvirker alle, og vi går ikke fri. Heldigvis har vi på et tidligt tidspunkt lukket vores aftaler, så leverandørerne har kunnet købe råvarerne på et godt tidspunkt. Men i den størrelsesorden, vi bygger i, er det rigtig mange penge, selvom vi ikke er nær så hårdt ramt som andre brancher. Heldigvis har vi en rimelig bæredygtig forretning, som godt kan absorbere prisstigningerne, fortalte Niels Fleerup dengang.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109