23948sdkhjf

Stormflodsskader på 80 mio. kroner til kommune

I Sønderborg har man siden stormfloden i oktober arbejdet hårdt på at skabe overblik over de hundredvis af skader langs kommunens lange kystlinje

250 kilometer.

Så lang er kystlinjen i Sønderborg Kommune, som blev hårdt ramt af den stormflod, der oversvømmede store dele af Danmark i slutningen af oktober.

Den kraftige stormflod fra sydøst ramte direkte ind på Sønderborgs kystnære veje, havne og vandrestier, og nu har kommunen opgjort skaderne.

I alt er skaderne opgjort til foreløbig 80 mio. kr., hvoraf dæmningen til Kegnæs udgør den største anslåede udgift på 50 mio. kr.

Skadernehar fået tre sydjyske kommuner til at gå sammen. 

For tre uger siden sendte borgmestrene i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev et fælles brev til finansministeren og erhvervsministeren angående de økonomiske udfordringer efter stormfloden.

- For en lang række af skaderne er der tale om en vurdering, så det kan blive dyrere. Men uanset hvad den endelige regning ender på, så er det en betydelig belastning i vores i forvejen udfordrede budget, siger borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen i pressemeddelelse.

Anslåede udgifter i Sønderborg Kommune

  • Kegnæsdæmningen: Dæmningen forbinder Als med halvøen Kegnæs. På en strækning på 500 meter er op til et helt kørespor ødelagt eller undermineret. På strækningen er kun et spor farbart. Skadesvurdering: 50 mio. kr.
  • Veje: Over 30 kystnære asfalt- og grusveje er ødelagt/skyllet væk. Dette vurderes til 4 mio. kr.
  • Vandrestier: Gendarmstien, Kegnæsstien, Alsstien og Riderute Als har skader som erosion af kysten samt skader på broer og trapper. Oprydning og reparation vurderes til 3 mio. kr.
  • Broer og havne: Egernsundbroen, Kong Christian X’s Bro, Gråsten Havn, Egernsundbroen og Sønderborg Byhavn især skader på elinstallationer, vurderes til 2,1 mio. kr.
  • Færgen Bitten: Skader på begge færgelejer vurderes til at koste 1,3 mio. kr.
  • Badebroer: Ødelagte kommunale badebroer samt andet udstyr på strande vurderes til at koste 2 mio. Dertil kommer ødelagte offentlige badebroer, som primært drives af brolaug bestående af frivillige.
  • Skader på offentlige toiletter: Vurderes til at koste 1,5 mio. kr.
  • Kommunale bygninger: Skader på bygninger vurderes samlet til at koste 1 mio. kr., hvoraf skaderne på det nyistandsatte havnekontor i Sønderborg vurderes til 450.000 kr.
  • Strandpromenaden: Reparation vurderes til at koste 1 mio. kr.
  • Skader på grønne områder: Vurderes til at koste 1 mio. kr.
  • Skader på gadelys: Vurderes til at koste 400.000 kr.
  • Oprensning af vandløb: 150.000 kr.
  • Beredskabsindsats under stormfloden: 3,2 mio. kr.
  • Sikring og afspærring inden stormfloden samt oprydning efter stormfloden er opgjort til 1,5 mio. kr.

Kilde: Sønderborg Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079