23948sdkhjf

Landinspektør køber konsulent

Skifter enmandskontor ud med 450 kollegaer

Efter 17 år som selvstændig med enmandsvirksomheden Mal-tek er det slut for Malene Enevold Nørlund. Ved indgangen til oktober blev hun ansat som GIS-konsulent hos landinspektørfirmaet LE34.

- Som selvstændig har jeg specialiseret mig i ledningsregistrering og GIS-opmåling hos de mindre vand- og fjernvarmeværker, som jeg stadig har et rigtig godt og nært samarbejde med. De relationer har jeg taget med mig til LE34, hvor jeg nu også har fået nogle større muskler at trække på, siger Malene Nørlund Enevold i en pressemeddelelse.

LE34 har 26 kontorer og 450 medarbejdere i Norden. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor.

Eneste i branchen

Som del af det landsdækkende firma skal Malene Enevold Nørlund fortsat specialisere sig i ledningsregistrering og GIS-opmåling hos vand- og fjernvarmeværker.

Ifølge Malene Enevold Nørlund har hendes specialisering inden for navnlig de mindre vandværker, som hun er vant til at køre ud til landet over, givet hende nogle unikke kompetencer på sit felt.

– Det er en specialistfunktion, hvor jeg typisk tager ud til kunden, måler op og sidder sammen med kunden og tegner. Derved kan jeg sikre, at alt er i orden, inden jeg kører derfra igen, siger Malene Enevold Nørlund. 

- Og jeg tror faktisk, at jeg er den eneste i branchen, der gør det på den måde, tilføjer hun.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093