23948sdkhjf

Tegnestue udvider: Ny effekt med flere partnere

Arkitektvirksomheden Effekt siger goddag til to nye partnere med tilsammen 28 års erfaring fra tegnestuen

Den københavnske arkitektvirksomheden Effekt udvider partnerkredsen med to nye partnere, nemlig arkitekterne Tina Lund Højgaard og Toni Rubio Soler.

Begge har arbejdet i virksomheden siden 2009, så det bliver til 28 år tilsammen,  og har gennem årene bidraget til at forme tegnestuens udvikling og profil.

- Det er skete gennem både projekter og ledelseskultur, og det er en kæmpe fornøjelse at invitere dem ind i ejerkredsen. De startede begge to hos os som nyuddannede for snart 14 år siden og har været en del af tegnestuens rejse lige siden, siger medstifter og partner Tue Hesselberg Foged.

Det er et naturligt næste skridt at udvide ejerkredsen med to af de mennesker, der har været med hele vejen Medstifter og partner Sinus Lynge, Effekt

- I den forstand har de allerede på forhånd et stort ejerskab til både profil, kultur og drift, som vi nu formaliserer, tilføjer han.

Været med hele vejen

Udvidelsen af partnerkredsen følger, ifølge en pressemeddelelse, virksomhedens organiske vækst gennem de to seneste årtier fra et lille startup i 00’erne til en mellemstor tværfaglig rådgivningsvirksomhed med projekter indenfor arkitektur, planlægning og landskab.

-  Det er et naturligt næste skridt at udvide ejerkredsen med to af de, der har været med hele vejen, siger medstifter og partner Sinus Lynge i pressemeddelsen.

- Men udvidelsen er samtidig en konsolidering af vores kerneforretning, som skal sikre, at vi får en større eksekveringskraft til det, der er vores helt store projekt: Nemlig at bygge en virksomhed, der er gearet
til at håndtere de vigtigste spørgsmål, verden står overfor, siger Sinus Lynge.

Tina Lund Højgaard har siden 2009 været en af Effekts kernemedarbejdere på bygnings- og planlægningsprojekter, med en række præmierede og prisvindende projekter og konkurrencer bag sig. I sin tid hos Effekt, har hun særligt sat sit præg på bolig- og kulturprojekter, såsom BoligVærkstedet i Jernbanebyen, der har fået massiv national og international bevågenhed i forbindelse med arkitekturåret og UIA-verdenskongressen, og den grønne og visionære transformation af Frederiksberg Hospital, når det lukker med udgangen af 2026.

En drivende kraft

- Jeg begyndte som nyuddannet i Effekt og har i de sidste 14 år udviklet mig sammen med firmaet, fra vi kun var en håndfuld mennesker til nu, hvor vi er over 50, siger Tina Lund Højgaard.

Også arkitekt Toni Rubio Soler har siden 2009 ageret som en drivende kraft i skitseringen og projektudviklingen af en lang række af tegnestuens højtprofilerede projekter, såsom det nyligt åbnede Simac i Svendborg og det prisvindende skovtårn hos Camp Adventure i Gisselfeld Klosters skov, der netop er blevet foreviget i Dansk Arkitektur Centers første permanente udstilling.

Effekt med i forskning

For nyligt blev ’The Doughnut for Urban Development: A Manual’ lanceret. Den er redigeret af Dani Hill-Hansen fra Effekt og Kasper Guldager Jensen, medstifter af Home.Earth, og baserer sig på omfattende forskning. 

Den tjener som et praktisk værktøj til at styre byggeindustrien mod en både socialt, planetært og økonomisk bæredygtig måde at udvikle vores byer på.

Udgivelsen er inspireret af den kendte økonom Kate Raworth. Det er første gang, at principperne fra hendes bog ’Doughnut Economics: Seven Ways to Think Like a 21st-Century Economist’ er blevet oversat til en konkret branche.

Effekt


- Vi står over for komplekse globale udfordringer, lige fra klimaændringer til økonomiske og sociale kriser, der kræver, at vi som arkitekter udvider vores viden og udvikler vores rolle som arkitekter; så vi kan tage et endnu større ansvar for at generøse projekter gennem præcise designs , siger Toni Soler i pressemeddelelsen.

I mål med Paris-aftalen

Som del af Reduction Roadmap-trioen, Effekt, Cebra og Artelia (tidl. Moe, red.) udruller tegnestuen netop nu en kampagne for at mobilisere den danske byggebranche.

Det handler om yderligere at aktivere værktøjer i byggebranchen til at bakke op om, at politiske emissionskrav fra 2025 bør afspejle klimavidenskaben. Målet er at hele byggeindustrien sammen bygger inden for Paris-aftalen.

Effekt

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094