23948sdkhjf

Teknikentreprenør vinder stor aftale med Københavns Lufthavne

De næste fire år skal Bravida sende folk til Københavns Lufthavn, Kastrup og Roskilde 

Bravida Danmark skal i de kommende fire år arbejde for Københavns Lufthavne A/S.

Teknikentreprenøren har således indgået en rammeaftale om udførelse af blandt andet hovedentrepriser på bygninger og anlæg i Københavns Lufthavn, Kastrup og Roskilde.

Til opgaverne for lufthavnen har teknikentreprenøren sammensat en specialiseret fag- og projektorganisation, fortæller selskabet. 

I opgaveløsning vil man blandt andet have fokus på energieffektive tjenester, fortæller Johnny Brandt, direktør for Bravidas Region Øst:

- Her vil vi blandt andet øge graden af genbrug ved at vurdere alt, som vi tager ned i forhold til muligheden for genbrug i forbindelse med andre ombygningssager, siger Johnny Brandt i en pressemeddelelse.

Én af tre aftaler

Rammeaftalen trådte i kraft 1. september 2023 og løber fire år frem. Rammeaftalen kan forlænges tre gange af hver et års varighed.

Der er tale om én af i alt tre parallelle rammeaftaler, hvor der ved konkrete byggesager vil blive indgået delaftaler baseret på rammeaftalen. Rammeaftalen gælder for Københavns Lufthavne A/S (CPH), der ejer, vedligeholder og udvikler ejendommene og anlæggene i Københavns Lufthavn, Kastrup og Roskilde.

Byggesagerne tildelt under rammeaftalen varierer og kan for eksempel omfatte el, ventilation, køl og VVS. Opgaver vil som udgangspunkt blive udbudt som hovedentrepriser.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096