Sagsbunken er banket i bund i København
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Kritikken af Københavns Kommunes sagsbehandlingstider på byggesager har været kras.
Men nu er det slut med at vente urimeligt længe på at få en byggetilladelse, lyder det nu fra Københavns Kommune.
Sagspuklen er således afviklet, og nu overholder sagsbehandlingstiden også i gennemsnit de tidsrammer, der er aftalt mellem Staten og KL.
Hos DI Byggeri Hovedstaden kvitterer bestyrelsesleder Mads Raaschou med tommel op for indsatsen og resultaterne.
- Det er helt afgørende, at sagsbehandlingen af byggesager foregår kompetent og effektivt, så virksomhederne kan planlægge deres byggeaktiviteter og undgå unødige forsinkelser. Derfor er jeg rigtig glad for, at Københavns Kommune har sat sig for at gøre noget ved de alt for lange sagsbehandlingstider på byggesagsområdet, siger Mads Raaschou i en pressemeddelelse.
For to års tid siden var situationen en ganske anden. Københavns Kommune havde her landets højeste gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesager, ifølge en analyse fra SMVdanmark baseret på tal fra Kommunernes Landsforening.
98 procent
- Der er blevet kæmpet og tænkt kreativt i byggesagsafdelingen og skruet på alle knapper for at få nedbragt sagsbehandlingstiden, udtaler Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.
Forvaltningen har gjort brug af en prognosemodel, som pegede på, at forvaltningen med en lang række initiativer – fra robotter i byggesagsbehandlingen til specialiserede teams i altansager og øget forhåndsdialog – ville have afviklet byggesagsbunken før sommeren 2023. Det er lykkedes.
Samtidig pegede prognosemodellen på, at nye sager modtaget efter 1. juli i år i gennemsnit ville overholde servicemålene. Det er forvaltningen også kommet i mål med.
Aktuelt er hele 98 pct. af de afgjorte byggesager, forvaltningen har fået ind efter den 1. juli i år, blevet behandlet indenfor servicemålenes tidsramme. Det viser nye tal.
Da der er tale om et gennemsnit, vil der være sager, der ikke overholder servicemålene, lyder det dog. Det kan skyldes, at der mangler materiale for, at forvaltningen kan færdigbehandle sagen, eller at det har været nødvendigt med en eller flere høringsprocesser.
Selvom puklen af sager med servicemål er afviklet, er der stadig nogle ældre sager, som forvaltningen arbejder på at få afsluttet.
Ifølge kommunen var det overgangen til det nationale bygningsreglement BR18, der fik sagsbunkerne til at vokse og sagsbehandlingstiden til at stige. Det skyldes, at mange byggeansøgere og kommuner havde svært ved at navigere i de nye, nationale regler.
Københavns kamp mod sagsbunkerne
Teknik- og Miljøforvaltningen har de seneste år iværksat en lang række tiltag for at få nedbragt sagsbunken, og et bredt, politisk flertal har over flere omgange afsat penge til indsatsen. Forvaltningen fasttracker eksempelvis nogle sagstyper og straksafklarer andre.
Forvaltningen har også en aftale med en ekstern partner, der tager sig af en del af det sagsforberedende arbejde. Der er også blevet oprettet et kontaktcenter, hvor byggeansøgere kan ringe ind og få en status på deres byggesag. Og så har forvaltningen styrket dialogen med byggeansøgerne for at minimere fejl i byggeansøgningerne.
Pt er der sagsforlængende fejl i op til 70 pct. af de byggeansøgninger, forvaltningen modtager. Det skyldes først og fremmest, at den enkelte ansøger, efter indførelsen af det nationale bygningsreglement BR18, selv er blevet ansvarlig for at indhente en såkaldt brand- og konstruktionserklæring og for at indplacere et byggeri i den rigtige brandklasse.
Der er også indført robotter, der kan spare tid i sagsbehandlingen.
Kilde: Københavns Kommune
