Logistikekspert bygger stort til Royal Unibrew
Den danske bryggerivirksomhed bliver første lejer i den 41.500 kvm store ejendom
Logicenters udvikler en ny ejendom på 41.500 kvm ved Horsens. Royal Unibrew bliver den første lejer af 8.200 kvm. Illustration: Logicenters
Nrep-selskabet Logicenters investerer stort ved Horsens og skriver samtidig Royal Unibrew på kundelisten.
Mere præcist udvikler logistik- og g lagereksperten en ny ejendom på 41.500 kvm i det østjyske nær motorvej E45. Her bliver den danske bryggerivirksomhed første lejer af 8.200 kvm.
Samtidig er Logicenters i gang med at udvikle yderligere 33.000 kvm med henblik på at finde flere lejere.
Ejendommen i Horsens bliver opført i to etaper.
Royal Unibrew flytter ind i slutningen af 2024, og samtidig vil 12.000 kvm være klar til en ny lejer.
Den anden del af ejendommen, der dækker 21.000 kvm, forventes at stå færdig i slutningen af 2025.