Nu er det nu: Gigantisk flydekran sniger sig under Storebæltsbroen

I sidste uge måtte flydekranens tur gennem dansk farvand aflyses. I dag, mandag, ser det ud til at lykkes

Stormen har lagt sig, og det betyder mere rolige danske farvande.

Og det er godt nyt for mange - også hvis man er flydekran, der skal passere Storebælt for at komme på arbejde ved en vindmøllepark i Nordsøen.

Turen skulle være foregået 18. oktober, men det blev aflyst på grund af den storm, der ramte landet et par dage senere.

Fartøjet er konstrueret sådan, at det kan sænke sig selv dybere i vandet. Det hjælper, når den skal under broen, men kun lige under broen er vanddybden stor nok Niels Pind, chef for Søværnets Overvågningsenhed

Men i dag, mandag, er der optimale betingelser for, at verdens næststørste flydekran Thialf kan passere Storebælt og - ved en længere manøvre - snige sig under Storebæltsbroen.

Det oplyser Forsvaret, der følger kranen gennem Danmark.

Kranen forventes at gå under Storebæltsbroen klokken 15:30.

En række parametre

Og det er ikke lige til at få en flydekran i den størrelse igennem Storebælt. Det kræver forberedelse, præcision og akkuratesse, for kranen rager godt i vejret og kan kun vanskelig komme under broen.

- For at det kan lade sig gøre, skal en lang række parametre være i orden. Der må for eksempel ikke være for meget strøm. Det må ikke være højvande. Vinden skal være helt rigtig, og bølgehøjden skal være tilpas lille, siger Niels Pind, der er chef for Søværnets Overvågningsenhed, som via Vessel Traffic System (VTS) - Storebælt vejleder fartøjet med kranen med at passere Storebælt.

- Desuden skal der være et passende hul i skibstrafikken. Først da kan det lade sig gøre at få kranen igennem Storebælt og under Storebæltsbroen, tilføjer han.

Niels Pind forklarer, at det er Søfartsstyrelsen, der har fastlagt kriterierne for, hvornår kranen må sejle under broen, men at det er Forsvaret og Søværnet, der holder øje med, at skibstrafik omkring Storebælt sker sikkert, herunder kranens passage af Storebælt.

Fartøjet er dertil konstrueret sådan, at det kan sænke sig selv dybere i vandet. Det hjælper, når den skal under broen, men kun lige under broen er vanddybden stor nok Niels Pind, chef for Søværnets Overvågningsenhed

- Vi forventer, at den får lov at passere i løbet af mandag omkring klokken 15.30. Men ultimativt er det kaptajnen ombord, der, sammen med lodsen, beslutter, hvornår forholdene er optimale for at sejle under broen. Det er kaptajnens ansvar, siger Niels Pind.

- Der er 65 meters frihøjde under Storebæltsbroen, så det siger sig selv, at de er nødt til at folde kranen en del sammen, før den kan komme under. Fartøjet er dertil konstrueret sådan, at det kan sænke sig selv dybere i vandet. Det hjælper, når den skal under broen, men kun lige under broen er vanddybden stor nok, fortæller Niels Pind.

Derfor er kranen kun sænket til sin maksimale dybgang 500 meter før og efter broen, forklarer han.

Flydekranen SSCV Thialf

Kranen kan løfte over 14.000 tons.
Hele fartøjet inklusiv kran og hjælpekran vejer næsten 200.000 tons.
Der kan overnatte over 700 mennesker ombord.
Den så høj, at den kun lige kan komme under Storebæltsbroen, selv når man folder alting sammen.
Kranen var i 34 år indtil 2019 verdens største kran, og den er i dag kun overgået af én anden kran i størrelse.
Kranen når i fuldt udfoldet tilstand op i 144 meters højde. Hele fartøjet er 200 meter langt og 88 meter bredt. Fremdriften sikres af 6 rotérbare skruer, som hver kan levere 5.500 kW kraft.

Kilde: Forsvaret

Krav til vind og vejr

Kravene til passagen er, at der er vind med under 11 meter i sekundet, og at strømmen er maks. 2,5 knob. Samtidig skal vandstanden være maksimalt 10 cm. over normalen og bølgehøjden skal være maksimalt 1,5 meter.

At hjælpe kranen under Storebælt er en del af vores opgave, og vi er kun glade for at hjælpe også dette fartøj med sikker passage Niels Pind, chef for Søværnets Overvågningsenhed

Det er via Søværnets Overvågningsenhed, at Forsvaret kan hjælpe med at støtte operationen. Enheden har blandt andet gennem overvågningscentralen VTS Storebælt ansvaret for at overvåge skibstrafikken omkring Storebæltsbroen. Herunder at sikre, at skibsfarten omkring Storebælt sker sikkert og uden fare for hverken fartøjerne selv, broen, miljøet mv.

- Vi hjælper og vejleder alle fartøjer på over 300 tons i at passere Storebælt 24 timer i døgnet året rundt - helt fra Sejerø i nord til Langelands nordspids i syd. Det gør vi dels for at beskytte selve broen men også fartøjerne selv, så de ikke kolliderer med hinanden eller løber på grund med risiko for store miljøkatastrofer. Så at hjælpe kranen under Storebælt er en del af vores opgave, og vi er kun glade for at hjælpe også dette fartøj med sikker passage, siger Niels Pind.