23948sdkhjf

Vækstlagstegnestue henter ny profil

Gründl Haahr Arkitekter ansætter David Bjørnsdall Nielsen som ny tegnestuechef

David Bjørnsdall Nielsen bliver fremover ansvarlig for Gründl Haahr Arkitekters projekteringsarbejde og forretningsudvikling som tegnestuechef. 

Han har en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør, har en kandidatgrad i ledelse og en uddannelse som brandrådgiver. Han har mere end 10 års erfaring fra en række tegnestuer, hvor han særligt har fungeret som projekteringsleder og indgået i den daglige ledelse.

- Hans omfattende erfaring som projekteringsleder og indsigt i biobaseret arkitektur og bæredygtighed vil styrke tegnestuens virke, siger arkitekt og partner, Magnus Haahr Nielsen, i en pressemeddelelse.

David Bjørnsdall Nielsen får blandt andet ansvar for realiseringen af godt 7.000 kvm almene boliger i Vejlby Vest, Aarhus, som Gründl Haahr er i gang med at realisere som en del af et større rådgivningsteam.

- Jeg ser frem til at blive en del af Gründl Haahr, der på få år har markeret sig som en meget ambitiøs ny generation af tegnestuer. Jeg glæder mig til at bidrage med min erfaring og sammen med Stefan Gründl og Magnus Haahr opbygge tegnestuens organisation og skabe smukke og bæredygtige arkitektoniske løsninger, lyder det fra hovedpersonen selv.

Kort om Gründl Haahr

Gründl Haahr Arkitekter er en vækstlagstegnestue stiftet i 2020 af Stefan Jesper Gründl og Magnus Haahr Nielsen.

Tegnestuen arbejder med by-, bygnings- og landskabsarkitektur.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094