Kamp mod skimmelangreb er slut

Et års omsiggribende arbejde er afsluttet på Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH).
Saneringen efter det massive skimmelangreb, som berørte 400 rum og 200 toiletkabiner på supersygehuset, er nu afløst af kontrol.
Det skriver Fyens.dk, som selv var med til at afsløre skimmelangrebet i februar i år.
Kviktest
Kontrollen gælder alt, hvad der kan være berørt af skimmel; vægge, lofter, gulve med mere. Er det tegn på, at saneringen ikke er tilstrækkelig, laver men en ny kontrol:
- Det er næsten som med corona - vi finder en hurtigtest, som ikke er lige så sikker som den rigtige test, men den giver en indikation på, om der er noget galt. Derefter laver man den rigtige test og får at vide, om der er skimmelsvamp, siger Kenneth Holm, projektdirektør for Nyt OUH, til Fyens.dk.
Lakmusprøven for, om saneringsarbejdet har haft det ønskede resultat, bliver slutkontrollen ved afslutningen af byggeriet – som det står nu sidst i 2024 eller tidligt i 2025.
33.000 kvm tag lagt forkert
Årsagen til skimmelangrebet er regn, der er trængt ind gennem utætte tage, som ikke er lagt korrekt, lød det i februar, da skimmel skandalen kom frem.
Det vist sig siden, at to tredjedele af taget på Nyt OUH skulle repareres eller udskiftes - 33.000 kvm ud af i alt 55.000 kvm tag var lagt forkert.
Region Syddanmark var hurtig til at sende regningen videre ti totalentreprenøren, italienske JV CMB/Initeria.
Selve tagarbejdet var fordelt på flere firmaer. Italienske Macko s.r.l., som siden blev fyret, og Jysk Tagpap, der overtog hele tagentreprisen.