23948sdkhjf

Akutafdeling kan sætte kryds ved årelang ombygning

Nu er ombygningen og udvidelsen af akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens overstået

120 mio. kr. 

Det er der brugt på at ombygge, renovere og udvide akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, skriver Horsens Folkeblad

Ombygningen har med enkelte pauser stået på i 10 år, mens hverdagen på afdelingen er kørt imens. Undervejs har der været uddelt høreværn og ørepropper til både personale og patienter. 

Fredag blev afdelingen officielt indviet.

- Vi har levet i det i rigtig mange år. Vi er en afdeling, der er meget omstillingsparate. Det har vi også været de sidste ti år og har bare fået det til at fungere, fortæller oversygeplejerske på akutafdelingen, Susanne Buch Vinther, til det lokale medie.

- Vi har fået nogle dejlige stuer at arbejde på. Før havde vi ikke rene traumestuer, det har vi nu. Vi har fået lyse og venlige omgivelser, og alt er i et plan, lyder det videre. 

I alt råder afdelingen i dag over 3.100 kvm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074