Så meget må din gravide svend løfte, mester
Arbejdstilsynet har netop foretaget enkelte præciseringer i afsnittet om gravides løftearbejde i AT-vejledningen om gravide og ammendes arbejdsmiljø. Præciseringen i vejledningen går på, at løft af byrder over 10 kg mange gange om dagen, kan udgøre en risiko for for tidlig fødsel.
Samtidig præciseres, at ved løft af byrder over 10 kg tyder forskning på, at gravide har risiko for spontan abort og for tidlig fødsel ved en samlet daglig løftemængde over 1.000 kg.
Viden om betydningen af løftearbejde for graviditet og amning er sparsom. Forskning tyder dog på, at der kan være en sammenhæng mellem løftearbejde og øget risiko for spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt hos barnet, og at risikoen stiger, jo mere man løfter tungere byrder. På baggrund af forskningen er det ikke muligt at angive eksakte grænser.
Som nævnt, så tyder forskningen dog på, at løft af byrder under 10 kg ikke udgør en risiko, og at risikoen øges ved løft af byrder over 10 kg mange gange om dagen. Ved løft af byrder over 10 kg tyder forskning samtidig på, at risikoen øges ved en samlet løftemængde over 1000 kg om dagen.
Risikovurdering er påkrævet
Som arbejdsgiver skal man sikre, at gravide og ammendes arbejde er planlagt og tilrettelagt så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det indebærer, at arbejdsgiveren skal tage højde for, at der kan være behov for, at den gravides arbejde med løft af byrder begrænses.
Der skal således laves en vurdering af, om der er forhold, der kan være skadelige for fosteret eller barnet. Vurderingen kan evt. laves i samarbejde med et arbejdsmiljørådgiverfirma eller en arbejdsmedicinsk klinik.
Allerede når en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer – skal arbejdsgiveren sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.
Grundlæggende skal arbejdsgiveren altid udføre en risikovurdering, der både handler om påvirkningens farlighed og dens styrke og varighed. Arbejdsgiverens beslutning om, at en gravid eller ammende kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold.
Risikoen for at føde for tidligt eller hæmmet vækst hos fosteret kan stige ved fysiske belastninger for eksempel gentagne tunge løft, manuelle flytninger af personer, træk og skub eller meget gående og stående arbejde. Kombinerede arbejdsbelastninger øger risikoen.
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet for den gravide omfatter både arbejdets organisering med pauser og variation arbejdsstedets indretning for eksempel med hensyn til de særlige pladskrav, der kan være, og adgang til egnede tekniske hjælpemidler til løft, træk og skub af ting eller forflytning af personer.
Det skal du gøre, mester!
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal han/hun foretage sig følgende i prioriteret rækkefølge over for den gravide eller ammende:
- Sørge for tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt
- Ændre i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller mulig
- Overføre den gravide eller ammende til andre opgaver, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt
- Beslutte, at den gravide eller ammende ikke må beskæftige sig med det pågældende arbejde.
Kilde: Arbejdstilsynet
Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt den gravide og fosteret er tilstrækkeligt beskyttet mod de fysiske belastninger i arbejdet, kan den gravide henvende sig til egen læge med henblik på en helhedsvurdering af risikoen, som ud over de fysiske belastninger for eksempel kan omfatte meget lange arbejdsdage, tilbagevendende overarbejde, lang transporttid, arbejde på forskudte tider (herunder natarbejde) eller stressende arbejdssituationer.
Politik for gravide
Arbejdstilsynet anbefaler, at arbejdsgivere sørger for, at deres arbejdspladsvurdering altid indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. Det kan arbejdsgiveren indarbejde i en politik for gravide.
En politik for gravide kan indeholde særlige retningslinjer, som arbejdsgiveren og medarbejderne fastlægger for at sikre, at medarbejderne kan få sunde børn. Politikken bliver på den måde en integreret del af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Det giver større tryghed og forebyggelse og bedre planlægning af arbejdet, hvis alle i virksomheden på forhånd ved, hvordan de skal håndtere, at en medarbejder bliver gravid.
Både en arbejdspladsvurdering og en politik for gravide skal udarbejdes af arbejdsgiveren i samarbejde med virksomhedens arbejdsmiljøorganisation eller medarbejderrepræsentant. Risikovurderingen i relation til graviditeten er imidlertid ofte så kompliceret, at det kan være nødvendigt at inddrage rådgivning fra en arbejdsmiljørådgiver.
Kan arbejdsgiveren ikke selv i samarbejde med arbejdsmiljørådgiveren lave den nødvendige risikovurdering, kan den gravides egen læge henvise hende til en Arbejdsmedicinsk klinik, der så vil kunne hjælpe i disse tilfælde.
Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammendes arbejde beskriver også de forholdsregler som skal træffes, når den gravide og ammende for eksempel arbejder med kemi.
Artiklen er en del af temaet MesterTips.
