Brikkerne falder på plads til Tetriis´ syvende seniorboligprojekt

Kransen var hejst og solen skinnede over Roberthaven i Helsinge, da ejendomsudvikleren Tetriis fejrede rejsegilde for Agorahavernes syvende projekt i rækken af boligfællesskaber for voksne over 50 uden hjemmeboende børn.
Roberthaven består af 76 moderne to- og treværelses boliger. I komplekset findes også fællesfaciliteter som orangeri, urtehave, fælleskøkken og gæstebolig.
På under fem år har Tetriis opført knap 500 nye boliger af slagsen på Sjælland og på Fyn. Bofællesskabet i Helsinge er det syvende skud på stammen af bofællesskaberne, som også findes i Slagelse, Næstved, Holbæk og Odense.
Som de øvrige fællesskaber er Roberthaven en del af Agorahaverne, et arkitekttegnet konceptbyggeri i træ, der består af lejeboliger bygget op omkring en 1.000 kvm atriumhave.
Der er indflytning i december måned, og pt. er over halvdelen af boligerne er lejet ud.