23948sdkhjf

Selskab bag containerboliger går konkurs

Moderselskabet bag Container Living er begæret konkurs. Der arbejdes på højtryk med at rejse selskabet i en ny form

Knap to måneder efter, at en revisor dumpede Container Living Holdings regnskab for 2022, er selskabet erklæret konkurs ved Retten i Kolding.

Det skriver EjendomsWatch.

Revisor vurderede i regnskabet, at der ikke var realistiske muligheder for at fremskaffe likviditet til at fortsætte driften. 

Adm. direktør hos Container Living, Brian Gade, oplyser overfor EjendomsWatch, at der er tale om en egenbegæring.

Han betegner det som vanskeligt at drive forretning gennem coronakrise, krig og økonomisk stormvejr. 

- Vi har måske været overambitiøse. Vi kunne ikke skabe den forventede omsætning, som er fundamentet for at bygge det videre i nuværende form, siger han til mediet. 

Regnskabet for 2022 viste et negativt resultat før skat på 19,7 mio. kr. og en egenkapital i minus med 10,7 mio. kr.

Videre fortæller han, at selskabet lige nu arbejder på højtryk med at rejse selskabet i en ny form, når man får renset ud i koncernen. Og at det var et coronalån, der bremsede selskabet og gjorde rekonstruktion umulig. 

- Hvis vi ville have den underliggende del af forretningen til at leve videre, så var det den eneste måde at indgive en egenbegæring på. Så bliver tavlen hvisket ren, siger Brian Gade.

Container Livings boliger i Vejle, Roskilde og Fredericia bliver ikke ramt af konkursen, da de er ejet i et separat setup, lyder det videre fra direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094