Gennem de seneste 10 år har en fynsk malermester haft en lokal boligforening som sin kunde. Opgaverne spænder over flyttelejligheder samt indvendig og udvendig vedligeholdelse. Men da de små 100 lejemål sidste år skulle hovedrenoveres, var opgaven for stor for malermesteren, der derfor pænt takkede nej. Opgaven blev sendt i udbud, og gik til et større malerfirma, et medlem af Danske Malermestre. 

Malermesteren i artiklen optræder anonymt af hensyn til kunden (Danske Malermestre er bekendt med de faktisk omstæn­digheder) og understreger, at det ikke har handlet om brødnid eller irritation over at måtte sige nej til opgaven. Ærindet er et helt an­det, fastslår malermesteren, der kort tid efter, at beboerne var fly­ttet tilbage, blev kontaktet – der var en flyttelejlighed, der skulle istandsættes. 

- Det undrede mig selvfølgelig, for der var ikke gået meget mere end en måned, siden beboerne var flyttet tilbage, fortæller malermesteren, som var ved at tabe både næse og mund, da denne trådte ind i lejligheden. 

- Nu skal man jo passe på med at kritisere kollegaers arbejde, men det jeg så her, var simpelthen under al kritik. Vi taler om spartlinger, hvor spartelmassen hang i klumper, løsthængende rutex og lapninger af tapet, der skreg til himlen. 

- Vi kan alle sammen have en dårlig dag og aflevere noget, som i hvert fald en kollega kan se, ikke er helt i orden, men det her… Inden for kort tid var der fem-seks flyttelejligheder, og det, malermesteren havde konstateret i den første lejlighed, gentog sig i de øvrige. Det fik malermesteren til at konkludere, at der nok var tale et helt generelt problem ved kvaliteten i det udførte arbejde.

Læs artiklen Rejser debat om kvalitet her