23948sdkhjf

Contiga Tinglev fra plus til minus

En annulleret ordre og tab på to byggesager kostede elementfabrikken et tocifret millionunderskud i 2012. Direktøren ser dog meget optimistisk på indeværende år.
Med en ordrebog, der aktuelt strækker sig ind i midten af september måned, ser administrerende direktør Karsten Rewitz positivt på mulighederne i Contiga Tinglev – trods et underskud på 15,8 mio. kr. i 2012.

- Tingene er allerede vendt. Vi har ordrer inde til midten af september, hvilket er absolut fornuftigt i vores branche, så vi forventer et markant bedre resultat i år, siger direktøren til JydskeVestkysten.

Han forklarer, at en stor, annulleret ordre har kostet omkring 7 mio. kr., ligesom to byggesager har medført et tab på et større tocifret millionbeløb.

Karsten Rewitz kom til Contiga Tinglev som ny direktør i marts måned sidste år. Virksomheden kom på norske hænder i begyndelsen af 2011, hvor Contiga AS, der er et datterselskab til KB Gruppen Kongsvinger AS, gik ind og overtog aktiviteterne efter konkurs i det daværende Tinglev Elementfabrik.

Virksomheden er specialiseret inden for produktion af præfabrikerede betonelementer, og har for nylig sikret sig flere spændende opgaver; herunder en stor leverance af elementer til Det Nye Universitetshospital i Skejby ved Aarhus, det tidligere godsbaneareal i Aalborg samt flere boligbyggerier i København
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078