23948sdkhjf

Hipsterhøj centrum i ny byudvikling

De er mange år siden, tandlægeborene har snurret i en gamle tandlægeklinik i Graven centralt i Aarhus. Nu skal ejendommen have nyt liv

Når solen skinner, strømmer aarhusianerne til Hipsterhøjen, en lille græsplæne ved gaden Graven i midten Smilets By. For år tilbage var det langt fra alle, der mødte op med smil i bygningen; Aarhus gamle tandlægeklinik.

Den gamle tandlægeklinik har dog stået tom i flere år. Nu sættes bygningen så til salg, og det giver nye muligheder i området.

- Det er en smuk, bevaringsværdig bygning med stemning og sjæl. Derfor glæder jeg mig til at se eksempler på, hvordan bygningen kan bevares og renoveres med en høj arkitektonisk kvalitet, siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

Den gamle tandlægeklinik er en del af den bevarende lokalplan for Latinerkvarteret. Det betyder, at bygningens højde og arkitektur skal bevares, mens der i stueetagen er mulighed for at åbne op.

- Imens bygningen har været tandlægeklinik, har facaden været lukket. Med et godt projekt kan ombygningen betyde, at bygningen bliver en aktiv del af kvarteret. Her kan stueetagen og forarealet bidrage til oplevelsen af et samlet sted omkring Hipsterhøjen. Derfor må der meget gerne gives rum til kulturelle og lokale aktiviteter, siger Anne Mette Boye, stadsarkitekt, Aarhus Kommune.

Det forventes, at der kan være fundet en køber inden udgangen af 2023.

Hipsterhøjen forbliver kommunal

Stadsarkitekten har tidligere opfordret aarhusianerne til at komme med input til, hvordan området skal udvikles. Fælles for mange af svarene var kærligheden til Hipsterhøjen, som den er i dag - ”lad det endelig forblive et sted, hvor man kan hænge ud”, lød det blandt andet.

Selve Hipsterhøjen vil fortsat være kommunal. Det er selve bygningen og det nuværende parkeringsareal foran bygningen, der sælges.

Blandt forslagene til, hvordan området skal udvikle sig, var også mere grønt, et værksted til kunstnere, legeplads, byscene, forskellige siddepladser og meget mere. Alle konkrete forslag til omdannelsen ligger som en del af det udbudsmateriale, en kommende køber skal forholde sig til.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.283