23948sdkhjf

MT Højgaard vinder rammeaftale til trecifret millionbeløb i Nordsjælland

Entreprenørkæmpen skal stå for vedligeholdelse og energioptimering af bygninger på en række af Furesø Kommunes ejendomme

MT Højgaard Danmark har netop vundet et strategisk partnerskab om vedligeholdelse og energioptimering af ejendomme i Furesø Kommune i Nordsjælland.

Her skal entreprenørkoncernen i de kommende fire år stå for "planlægning, prioritering og udførelse af afhjælpende, forebyggende og genoprettende bygningsvedligeholdelse samt gennemførelse af energioptimeringsprojekter på Furesø Kommunes ejendomme, beliggende i område Øst", skriver kommunen en bekendtgørelse på EU's udbudsportal.

Kontraktens anslåede samlede værdi er ifølge bekendtgørelsen 180 mio. kr. eksklusive moms.

Område Øst omfatter cirka 83 ejendomme fordelt på cirka. 133.000 kvm. Antallet af ejendomme kan dog blive justeret gennem rammeaftalens løbetid.

Det kan eksempelvis ske som følge af at ejendomme udgår, fordi de bliver solgt eller som følge af, at nye ejendomme tilføjes listen, oplyser bygherren.

Stordriftsfordele

Baggrunden for, at kommunen har valgt at indgå en rammeaftale med en portefølje af projekter samlet i et strategisk partnerskab frem for løbende udbud af enkeltprojekter/opgaver er ifølge bekendtgørelsen "en klar målsætning og forventning om at kunne opnå stordriftsfordele, synergieffekter, gentagelsesoptimeringer og løbende innovation gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den valgte strategiske partner."

Derudover satser kommunen blandt andet på, at rammeaftalen kan sikre "billigere og bedre vedligehold og gennemførelse af konkrete projekter, der afleveres til aftalt tid og i en god håndværksmæssig kvalitet".

Bygherren modtog i alt tre tilbud på rammeaftalen. 

MT Højgaard Danmark vandt kontrakten på baggrund af en række tildelingskriterier, hvor prisen vægtede med 30 pct., samarbejde og opgaveløsning med 25 pct., organisation og kvalifikationer med 25 pct. og energioptimering og bæredygtighed med 20 pct.

Se nøgletal for:
Læs mere om: udbud RAMMEAFTALE partnerskab
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.026