23948sdkhjf

Dårlig økonomi i seniorboliger får bagmænd på salgstanker

Stor nedskrivning og manglende lejeindtægter plager stort boligprojekt i en grad, så ejerne med Pindstrup Fonden som kerneaktør vil sælge

Brogaardens Senior Resort er navnet på i alt 54 seniorboliger med udsigt til Lillebæltsbroen i Strib ved Middelfart. Boligerne har stået klar i tre måneders tid, men det er stadig så som så med interessen for de nybyggede boliger.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Projektet er opført med Hans Jørgensen & Søn som hovedentreprenør og løb op i 145 mio. kr., men da 32 boliger stadig står uden lejer – med tabte lejeindtægter på 340.000 kr. månedligt til følge – er ingen realkreditinstitutter klar til at refinansiere projektets højtforrentede byggelån.

Derfor har ejerne, Ejendomsselskabet Brogaarden ApS som Pindstrup Fonden og dennes næstformand Michael Schrøder står bag, nedskrevet værdien med 35 mio. kr.

Økonomien har også fået ejerne til at forsøge et salg af seniorboligprojektet, da de ikke ønsker at skyde flere penge i foretagendet. En konkurs er dog ikke på tapetet, selvom processen ender uden det ønskede resultat:

- For hverken banken, som har pant i boligerne, eller hovedentreprenøren, som stadig har et beløb til gode, har nogen interesse i en konkurs. De har derfor også givet os god tid til salgsprocessen. Og jeg er overbevist om, at vi nok skal finde en køber og nå en pris, så både hovedentreprenøren og banken får deres tilgodehavende, siger selskabets advokat og ansvarlig for et salg, Søren Christensen Volder, til Fyens Stiftstidende.

Seniorboligerne er opført ved møde- og kursuscenter Broggaarden, som Pindstrup Fonden også står bag. En fremtidig tilknytning til centret er også af stor betydning i et salg.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109