23948sdkhjf

Én enkelt ordre fylder i bogen hos teknikentreprenør

Bravida Danmark oplever kraftig vækst i både omsætning og ordreindgang. En enkelt ordre trækker

Der var fuld fart på forretningen hos teknikentreprenøren Bravida i årets andet kvartal.

I perioden april-juni nåede Bravida Danmark A/S således en omsætning på godt 1,7 mia. svenske kr. (1,1 mia. kr.) mod 1,4 mia. svenske kr. i den tilsvarende periode året før. Det svarer til en stigning på 26 pct., oplyser Bravida i en pressemeddelelse.

Omsætningen steg for både service- og installationsforretningen, skriver Brøndby-virksomheden, som er et datterselskab i den svenske bygge- og installationskoncern Bravida.

Ordreindgangen hos Bravida fik ligeledes et ordentligt løft i årets andet kvartal, hvor den steg med 72 pct. til 2,3 mia. svenske kr. (1,5 mia. kr.) fra knap 1,4 mia. svenske kr. året før.

Vi lægger fremover endnu mere fokus på at styrke indtjeningen gennem bedre projektselektering, kundeselektering og prissætning Johnny Hey, adm. direktør, Bravida Danmark

Væksten i ordrebogen var blandt andet drevet af en stor ordre på sprinklerinstallationer på cirka 147 mio. kr. Derudover bestod ordreindgangen af både mindre og middelstore installationsprojekter og service, oplyser Bravida.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af andet kvartal dermed 13 pct. højere end samme periode året før og beløb sig til 3,7 mia. svenske kr. (2,3 mia. kr.).

Lavere overskudsgrad

Selskabets driftsindtjening før afskrivninger (EBITA) for andet kvartal endte på 71 mio. svenske kr. (45 mio. kr.). Det resulterede i en EBITA-margin på 4 pct. mod 5 pct. i samme periode året før.

- Vi oplever endnu en gang et kvartal med stor stigning i omsætningen. Samtidig er vores ordreindgang også vokset betragteligt, siger Johnny Hey, adm. direktør i Bravida Danmark.

Om årsagen til at Bravidas indtjeningsmarginal er lavere sammenlignet med sidste år siger direktøren:

- Det skyldes primært nedskrivninger i nogle projekter. Vi lægger fremover endnu mere fokus på at styrke indtjeningen gennem bedre projektselektering, kundeselektering og prissætning.

Sammenlignet med Bravida-koncernen som helhed, klarede det danske datterselskab sig dermed lidt dårligere, når det gælder overskudsgraden, hvor koncernen leverede en EBITA-marginal på 5,6 pct. i andet kvartal.

Slår moderkoncernen på toplinjen

Til gengæld slår danske Bravida moderkoncernen, når det gælder toplinjevækst. Den samlede nettoomsætning for koncernen steg nemlig "kun" med 14 pct. til 7,3 mia. svenske kr. i andet kvartal, hvoraf 5 pct. var organisk vækst. 

Koncernens ordrebeholdning beløb sig til 16,6 mia. svenske kr. mod 17,4 mia. kr. året før, mens ordreindgangen steg med 14 pct.

Bravida-koncernens driftsindtjening (EBITA) for andet kvartal blev 407 mio. svenske kr. mod 376 mio. svenske kr. i andet kvartal 2022.

Mattias Johansson, adm. direktør for Bravida-koncernen, udtrykker i meddelelsen tilfredshed med periodens vækst.

- Vi har haft organisk vækst i alle lande både i kvartalet og i løbet af første halvår. Både service og installation har bidraget til væksten, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16