23948sdkhjf

Daginstitution bygges af genanvendte moduler

Den midtjyske modulproducent, ABC Pavilloner, oplever stigende efterspørgsel efter hurtigt opførte bygninger, som bygges af genanvendte materialer. Nu er virksomheden i gang med at opføre en midlertidig daginstitution i Virklund syd for Silkeborg.

Børnehuset Korshøjvej, som daginstitutionen kommer til at hedde, opbygges af genanvendelige moduler, der tidligere har været anvendt til en midlertidig skole på Sjælland og en kontorbygning i Aarhus.

Den midlertidige institution i Virklund kommer til at huse godt 100 børnehave- og vuggestuebørn samt 20 ansatte. Opførelsen af de i alt 896 kvadratmeter, der fordeler sig på 22 moduler, som ABC Pavilloner står for i en totalentreprise.

Så mange materialer og byggekomponenter som overhovedet muligt bliver genanvendt i stedet for at ende som affald. Dennis Holm Vegeberg

- I opførelsen af Børnehuset Korshøjvej har vi stort fokus på, at så mange materialer og byggekomponenter som overhovedet muligt bliver genanvendt i stedet for at ende som affald, forklarer afdelingsleder i ABC Pavilloner, Dennis Holm Vegeberg.

- Institutionen opbygges således af en særlig type multimoduler, hvor op mod 75 procent af materialerne genanvendes. Modulerne til dette projekt har tidligere været anvendt i forbindelse med både en midlertidig skole på Sjælland og en kontorbygning i Aarhus,

Modulernes CO2-udledning bliver væsentlig lavere end traditionelt byggeri på betonfundamenter, da dette byggeri placeres på såkaldte skruefundamenter, som er genanvendelige og belaster omkring 37 procent mindre end beton.

Kortere byggetid

Opførelsen af et mindre klimabelastende byggeri som Børnehuset Korshøjvej, hvor modulerne er genanvendelige, er langt fra det første fra ABC Pavilloners hånd.

Tidligere i år leverede modulproducenten for eksempel en tilsvarende institution til Resenbro øst for Silkeborg, og ifølge Dennis Holm Vegeberg skyldes den stigende efterspørgsel på leje af moduler blandt andet den hurtige og effektive opførelse.

- En af fordelene ved modulbyggeri er de præfabrikerede elementer, hvilket betyder markant kortere byggetid. Derfor kan en institution som Børnehuset Korshøjvej stå færdig i løbet af bare få måneder.

- Som følge af inflationen og byggebranchens stigende omkostninger til byggematerialer oplever vi derudover, at det bliver mere attraktivt at leje moduler, da udgifterne hertil fastsættes fra starten. Dette er for mange mere fordelagtigt, idet der er en forudsigelighed i økonomien, siger Dennis Holm Vegeberg.

Behov for pladser

Opførelsen af daginstitutionen i Virklund skyldes ifølge Silkeborg Kommune først og fremmest kommunens befolkningsvækst, som øger behovet for flere institutionspladser til de mange nye børn.

- Det har været en udfordring at finde en egnet placering til en permanent institution i Virklund, simpelthen fordi byen allerede er tæt på at være fuldt bebygget, fortæller kommunens bygherrerådgiver, Ingelise Thune,

- Vi har derfor måttet søge om dispensation til at kunne opføre en midlertidig institution i Virklunds industriområde.

Efter en udbudsrunde faldt valget på ABC Pavilloner grundet deres ekspertise i blandt andet midlertidigt modulbyggeri. Samtidig har ABC Pavilloner stor erfaring i lignende projekter, da de tidligere på året opførte en tilsvarende institution i Resenbro.

De midlertidige moduler til Børnehuset Korshøjvej i Virklund udlejes for en periode på op til fem år i første omgang.

- I opførelsen af Børnehuset Korshøjvej har vi stort fokus på, at så mange materialer og byggekomponenter som overhovedet muligt bliver genanvendt i stedet for at ende som affald, forklarer afdelingsleder i ABC Pavilloner, Dennis Holm Vegeberg.

- Institutionen opbygges således af en særlig type multimoduler, hvor op mod 75 procent af materialerne genanvendes. Modulerne til dette projekt har tidligere været anvendt i forbindelse med både en midlertidig skole på Sjælland og en kontorbygning i Aarhus,

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093