23948sdkhjf

Farum-firma vinder stor renovering ”med stor begejstring”

En håndfuld blokke fra 1940'erne er nyeste opgave i bogen hos Adserballe & Knudsen

”Stand-still er overstået, og vi kan med stor begejstring annoncere, at vi for Lejerbo skal udføre en gennemgribende renovering af den almene boligafdeling Møllebakken i Hillerød.”

Sådan lyder det fra Farum-entreprenøren Adserballe & Knudsen på LinkedIn om arbejderne i og omkring afdelingens 82 almene boliger.

Bebyggelsen omfatter fem blokke i tre etager og er opført i 1940’erne efter et projekt udført af arkitekt Gunnar Petersen. Fire af de fem blokke renoveres, mens de er beboet, og den sidste ombygges til tilgængelighedsboliger.

Opgaverne omfatter udskiftning af tag, døre og glas i opgangsvinduer, og maling af pudsede facader. Hertil kommer renovering af badeværelser og udskiftning af vand- og afløbsinstallationer samt etablering af balanceret ventilation.

”Det er en klassisk helhedsrenovering af den type, som vi elsker at udføre – og som vi med ydmygheden nogenlunde intakt betragter os selv som specialister i,” skriver det Jensen Gruppen-ejede entreprenørfirma også om projektet.

Entreprisen omfatter også miljøarbejder i forbindelse med nedrivning samt kloak og terrænarbejder.

Ifølge Projektagenten, Licitationens søsterdatabase til overvågning af udbud og projekter, er entreprisesummen på anslået 51 mio. kr.

Mangor & Nagel og Ekas Rådgivende Ingeniører er henholdsvis totalrådgiver og teknisk rådgiver.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109