23948sdkhjf

Modulbygger søsætter nyt forretningsben på abonnement

En succes for det nye koncept kan betyde udbredelse til andre ejendomme end dem, det midtjyske firma selv står bag

Midtjyske ABC Pavilloner søsætter et nyt forretningsben navngivet ABC Facility Service, der – som navnet antyder – er et service- og driftstiltag med vedligeholdelsesaftaler for modulproducentens egne udlejningsejendomme samt søstervirksomhedens Concept Livings permanente byggerier.

Bygninger, som de to firmaer fra midtjyske Engesvang har være med til at opføre i rollen som totalentreprenør, falder også under servicemuligheden, oplyser ABC i en pressemeddelelse.

Begrundelsen bag service-satset lyder, at flere både lejere og ejere ikke selv har ressourcerne til at stå for den nødvendige vedligeholdelse, efter bygningerne er blevet leveret.

Inspiration fra studieboliger

En af de ejendomme, der allerede har nydt godt af modulproducenternes autoriserede fagfolk, er 312 præfabrikerede studieboliger i Kongens Lyngby, som Concept Living for år tilbage leverede til Boligfonden DTU.

I den forbindelse tegnede Boligfonden DTU en 10-årig drifts- og vedligeholdelsesaftale, som har inspireret til det nye tiltag. 

Hos Boligfonden DTU er det således Concept Living, der står for den bygningsmæssige vedligeholdelse af blandt andet nedløb og brønde, facader, tage og vinduer.

Kilde: ABC Pavilloner

– Det nye forretningsben, ABC Facility Service, søsættes nu, da vi oplever en stigende efterspørgsel på det fra kunder som eksempelvis offentlige instanser, da de ikke har et tilstrækkeligt økonomisk råderum til at hyre de forskellige fagfolk, som skal stå for de løbende eftersyn og vedligeholdelse, lyder det fra direktør i ABC Pavilloner, Kjeld S. Facius, i pressemeddelelsen.

– Her er fordelen, at vi kender vores egne ejendomme ud og ind og samtidig allerede råder over alle de rette fagfolk, såsom autoriserede elektrikere og VVS’ere, uddyber direktøren.

Drift- og serviceaftalerne kommer til at køre som en form for skræddersyet pakkeløsning på abonnement, hvor kunder blandt andet kan få hjælp til at få renset ventilationsanlæg og serviceretvarmepumper, ligesom virksomheden ved periodiske servicebesøg sørger for at komme vandskader og elektriske nedbrud i forkøbet.

– Og viser det sig, at interessen er stor nok, håber vi på sigt at kunne udvide tiltaget og dermed også kunne tilbyde løsningen til øvrige ejendomme, fortæller Kjeld S. Facius om planerne i et længere perspektiv.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105