Nyt centralkøkken opføres i fagentrepriser
I Grindsted skal opføres et nyt centralkøkken. Billund Kommune søger entreprenører til syv fagentrepriser på projektet.
Bygningen skal udføres i et plan, opført som sandwich elementbyggeri med tagkonstruktion som betondæk med tagpapdækning. Bebyggelsen udføres efter 2015 energikrav.
Bygherre på projektet er Billund Kommune. Ingeniør er OBH Rådgigende Ingeniører i Odense, og arkitekt Jesper Thyge Brøgger.
Udbuddet er opdelt i følgende syv fagentrepriser:
• Entreprise A: Råhus, anlæg og vej
• Entreprise B: Tømrer
• Entreprise C: VVS
• Entreprise D: Ventilation
• Entreprise E: Køl
• Entreprise F: El
• Entreprise G: Maler
Der prækvalificeres fem til syv tilbudsgivere til hver fagentreprise.
Tegnings og projektmaterialet forventes udsendt til prækvalificeret tilbudsgivere uge 22 med licitation uge 27. Den forventede byggeperiode løber fra september 2013 til juni 2014.
Fristen for at ansøge om prækvalifikation er d. 24. maj 2013.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.