23948sdkhjf

Kreativ ombygning på Svendborg Havn

Den gamle rutebilstation på Svendborg havn skal ombygges til et iværksætterhus.
Byrådet i Svendborg Kommune har besluttet at investere i ombygningen af den gamle rutebilstation på Svendborg havn, så den fra sommeren 2014 er forvandlet til et kreativt iværksætterhus.

I forlængelse af beslutningen har Svendborg Kommune og samarbejdet Fremtidsfabrikken fået et arkitektfirma til at udarbejde et idéoplæg til etablering af det kreative iværksætterhus, som skal være en permanent placering af Fremtidsfabrikken. Idéoplægget er finansieret af Region Syddanmark.

Idéoplægget viser, at der lokalt er stor opbakning til et kreativt iværksætterhus. Der er flere kreative virksomheder som gerne vil leje kontorer, og der er en stor gruppe eksterne brugere, som gerne vil deltage i events, brug af mødelokaler mm. Visionen er at skabe et hus, der kan tiltrække kreative virksomheder udefra og skabe tilflytning. Hus skal have en identitet, som brugerne kan identificere sig med, så det at have kontor i huset bliver en del af virksomhedernes brand.

Svendborg Kommune udbyder nu totalrådgivning på renovering og ombygning af bygningen beliggende på Jessens Mole 11, 5700 Svendborg. Der vil blive prækvalificeret fem til syv rådgivere der skal afgive tilbud.

Fristen for at byde på projektet er den 27. maj 2013.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125