23948sdkhjf

Super lette betondæk får ny bestyrelse

Abeo A/S, der er virksomheden bag det såkaldte ”SL-dæk”, har skiftet ud på tre bestyrelsespladser. Blandt de nye er Henning Larsen-direktør Louis Becker.
På den netop overståede generalforsamling har Abeo A/S foretaget en større omrokering i bestyrelsen.

Efter eget ønske er partner i SEED Capital, Steen Halbye, medstifter, Peter Hertz, samt Birgit W. Nørgaard udtrådt og ind er kommet Louis Becker, Ulla Brockenhuus-Schack samt Kristian Hertz.

Louis Becker er partner og direktør i Henning Larsen Architects med ansvar for tegnestuens internationale projekter. Han har været en del af tegnestuens daglige ledelse siden 1998. Derudover er han adjungeret professor ved Arkitektur & Design på Aalborg Universitet og modtog i 2011 Eckersberg Medaljen fra ’Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner’ som en særlig anerkendelse for at sætte dansk arkitektur på verdenskortet.

Ulla Brockenhuus-Schack er managing partner i SEED Capital og adm. direktør for DTU Symbion Innovation. Ulla har 20 års erfaring med innovation og forretningsudvikling og sidder i dag i bestyrelsen i en række af SEED Capitals selskaber. Desuden har hun tidligere siddet i bestyrelsen for bl.a. Højteknologifonden og Regeringens Vækstforum.

Kristian Hertz er professor ved DTU Byg og har 8 år som institutleder samt erfaring som vicedirektør for DTU Byg bag sig. Kristian opfandt ’Super-Lette Konstruktioner’ i 2009, hvilket han senere modtog DTU’s årlige innovationspris for. Kristian har været rådgiver på markante bygninger som f.eks. Henning Larsens udenrigsministerium i Saudi Arabien og ombygningen af Det Kongelige Teater i København.

På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Hans Gormsen som ny formand. Hans har haft flere topposter i bl.a. H+H, NCC samt Superfos Construction og har været en del af Abeos bestyrelse siden oktober 2012.

Abeo indgik i december en licens- og produktionsaftale med Perstrup Beton Industri. Dermed blev Perstrup den første fabrik til at producere Abeos "SL-Dæk", og de første elementer ventes klar til levering i efteråret.
Læs mere om: Abeo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094