23948sdkhjf

Ingen start eller bagkant for prestigebyggeri

Hverken form eller byggestart til det 14 etager høje boligbyggeri ligger fast

Byggeriet skulle afslutte 'Byens Havn' - stjernearkitekten Frank Gehry’s forkromede plan for Sønderborg Nordhavn. 

Men modsat planen er det 14 etager boligkompleks, som blev præsenteret for lidt over to år siden, ikke kommet i gang. Det skulle ellers være sket i 2022.

Det skriver JV.dk.

Og byggeriet går ikke i jorden i den nærmeste fremtid.

- Vi har ikke sat en ny dato for, hvornår vi kommer i gang med at bygge, eller hvornår det skal stå færdigt. Der har fra vores side været fokus på at færdiggøre andre markante byggerier ved havnen, og lige nu er det kommende havnebad for alvor ved at tage form, så det har også været et spørgsmål om at få logistikken til at gå op, forklarer kommunikationschef i Bitten og Mads Clausens Fond, Kari Stochholm, til mediet.

Han forsikrer dog, at fonden bag Danfoss stadig vil gøre boligkomplekset til virkelighed.

Men ligesom at tidsplanen stadig er oppe i luften, er bygningens endelige udseende heller ikke på plads, lyder det fra Kari Stochholm. 

De hidtidige tegninger af komplekset med et etageareal på 7.000 kvm samt en offentlig tilgængelig bypark er udarbejdet af arkitektfirmaet Zeni. Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune sagde god for forslaget til en lokalplan i marts 2021.

Sidste brik i masterplan

Den forsinkede boligbebyggelse er beskrevet som sidste del af den internationalt anerkendte arkitekt Frank Gehry’s masterplan for udviklingen af Sønderborg Nordhavn, som udstikker rammer for omdannelsen af de bynære havneområder fra industrihavn til moderne by - 50.000 kvm fordelt på boliger, erhverv og kultur.

Sønderborg Havneselskab, som i sin tid blev dannet af Sønderborg Kommune og Bitten og Mads Clausens Fond, indgik i 2007 aftale Frank Gehry om at udforme planerne. Masterplanen med de overordnede arkitektoniske greb og visioner blev offentliggjort i oktober 2008.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109