Forskerne skal i samarbejde med erhvervsskolerne undervise tømrerlærlinge i at bruge såkaldte biogene materialer som træ, tang, siv, halm og hamp i byggeriet. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Hvis nogen tror, at halm er noget man putter i træskoene og hamp er noget man putter i piben med fjolletobak, så kan de godt tro om igen. For både halm og hamp og tang er i forbindelse med den grønne omstilling stærkt på vej ind i byggeriet som bæredygtige og klimavenlige byggematerialer. Halm og tang som isolering og blokke af hamp i stedet for gasbeton.

Produktionen af traditionelle byggematerialer står for 10-15 pct. af verdens CO2-udledning. Derfor skal der tænkes i nye og grønne måder at bygge huse på, for at værne om klodens ressourcer og begrænse udledningen af CO2.

Og det er netop, hvad forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet er i gang med i et nyt projekt (VIGOT - Vidensbaseret Grøn Omstilling af Tømreruddannelsen), der sammen med landets tømreruddannelser skal få nye bæredygtige byggematerialer -og metoder ind i byggeriet i løbet af ganske få år.

- Der skal mere fart på den grønne omstilling af byggebranchen og tømrerne er landets største gruppe af håndværkere. Deres viden og faglighed er afgørende for at omstillingen kommer op i gear, så det giver god mening at starte med dem, siger professor Lisbeth Garbrecht Thygesen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning der står i spidsen for projektet.

Robuste og bæredygtige huse

Forskerne skal i samarbejde med erhvervsskolerne undervise tømrerlærlinge i at bruge såkaldte biogene materialer som træ, tang, siv, halm og hamp i byggeriet. For udover at have et lavere klimaaftryk end traditionelle byggematerialer, så indeholder de biogene materialer kulstof indfanget fra atmosfæren.

- Biogene materialer kan omdanne nye bygninger til et CO2-lager, der hvert år kan lagre samme mængde kulstof, som der for tiden udledes ved vores årlige forbrug af beton alene, siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.

Forskerne og tømrerne skal bl.a. udvikle en ny type ydervæg, der hverken indeholder beton eller klassisk isolering, som glasuld eller stenuld. Ydervæggen har heller ikke en dampspærre af plastik, men er derimod opbygget af eksempelvis træ på ydersiden og med blokke af hårdt presset hamp, halm eller træfibre som isolering.

- Vi skal udvikle og afprøve flere nye typer af byggematerialer og konstruktioner i tæt samarbejde med undervisere og elever på erhvervsskolerne, så vi ved, at løsningerne er sunde og robuste samtidig med, at de giver mening i byggeprocessen, og derfor hurtigt kan tages i brug af håndværkerne ude i samfundet, fremhæver Lisbeth Garbrecht Thygesen.

Projektet kobler forskning direkte med undervisning, da tømrerlærlingene på erhvervsskolerne kommer til at bygge vægelementer, som forsynes med måleinstrumenter og indbygges i et testhus. I testhuset kan forskerne indsamle data og efterprøve virkningen af forskellige årstider, temperaturer og det formål huset er bygget til.

Og her bliver særligt fugt et fokusområde. For der er stor forskel på fugtpåvirkningen i et hus beboet af en familie og eksempelvis en lagerhal.

- En almindelig familie i et parcelhus generer meget fugt i dagligdagen, når de laver mad eller går i bad. Denne fugt kan trænge ind i ydervæggene og give anledning til vækst af skimmelsvamp eller råd. Det skal vi undgå i den nye måde at opbygge ydervægge på ved at kontrollere fugtvandringen, forklarer lektor Emil Engelund Thybring, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der også deltager i projektet

Videnskab og håndværk giver hurtigere godkendelse

Ifølge forskerne er en af de helt store udfordringer, når der skal indføres nye måder at bygge huse på, at det ofte tager meget lang tid, før de nye metoder bliver god byggeskik og en del af såkaldt alment teknisk fælleseje som er god, robust, dansk byggeskik. Og det er typisk et krav for at forsikringsselskaberne vil forsikre byggerierne.

Testhuset har derfor den vigtige funktion, at det langt hurtigere end ellers vil vise om materialer og byggemetoder virker. Normalt kan det nemlig tage mange års afprøvning af en ny byggemetode blandt håndværkerne ude i landet, før erfaringerne bliver omsat til nye retningslinjer - eller det der på fagsprog hedder god byggeskik og alment teknisk fælleseje.

- I stedet for 10 eller 20 år, som det godt kan tage, før ændringer i vores måde at konstruere huse på slår igennem, er målet, at vi skal gøre det på tre-fire år. På den tid skal vi udvikle og gennemteste nye designs og materialer, som kan blive inkluderet i alment teknisk fælleseje ved at kombinere en videnskabelig tilgang med den håndværksmæssige, siger Emil Engelund Thybring.

Og initiativet kommer på det rigtige tidspunkt. Fra politisk side bliver der allerede fra i år indført klimakrav til nybyggeri over 1.000 kvm i Bygningsreglementet. Og fra 2025 gælder det alle nye bygninger. Kravene skærpes hastigt efter 2025 for at få byggebranchen til at gennemføre en grøn omstilling.

Artiklen er en del af temaet PASKRAM .